Referat fra rådsmøte i Menota, København, 22. august 2014, kl. 10.00-16.00.

Rådet har mottatt disse rapportene om virksomheten siden det forrige rådsmøtet (23. august 2013):

 

Danmark

Rapporterne fra Danmark er indsamlet af Alex Speed Kjeldsen, der også er ansvarlig for rapporten fra NFI (herunder ONP). Ansvarlig for rapporten fra DSL er Simon Skovgaard Boeck.

• Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

1.1. Den Arnamagnæanske Samling

Den kommende elektroniske serie Editiones Arnamagnæanæ electronicæ (EAE) er nu formelt blevet godkendt af Den Arnamagnæanske Kommission. Der er tale om en fælles serie for Den Arnamagnæanske Samling og dens islandske søsterinstitut. Der regnes fortsat med at første udgave i serien bliver den længe ventede elektroniske udgave af Codex Regius af Den ældre Edda (GKS 2365 4to). Som nævnt i tidligere statusrapporter er der gjort forberedelse til yderligere udgaver, af hvilke Anne Mette Hansens udgave af Marine Jespersdatters bønnebog (AM 421 12mo) formentlig bliver den første. I tillæg til fremtidige udgaver nævnt i forrige statusrapport kan det tilføjes at Alex Speed Kjeldsens kommende elektroniske udgave af de ældste islandske originaldiplomer formentlig også vil blive publiceret i EAE.

Forskningsprojektet "Stories for all time: The Icelandic fornaldarsögur" fortsætter (jf. referat fra de seneste tre årsmøder).

To håndskrifter, AM 285 4to indeholdende Hrólfs saga kraka og NKS 1824 b 4to indeholdende Völsunga saga, er så at sige klar, og det førstnævnte har også tidligere været tilgængeligt på nettet (jf. sidste års statusrapport). Da fornaldarsagaprojektet desværre er ramt af forskellige IT-problemer er ingen af udgaverne pt. tilgængelige.

Yderligere fire tekstudgivelser er på vej fra fornaldarsagaprojektet. Det drejer sig om Lbs 2319 4to indeholdende 15 sagaer, AM 343 a 4to indeholdende 15 sagaer, en udgave af Hervarar rímur af Ásmundur Sæmundsson efter AM 614 b 4to og en udgave af Illuga saga Gríðarfóstra efter flere håndskrifter.

Alex Speed Kjeldsen har fortsat arbejdet med det i sidste statusrapport omtalte treårige forskningsprojekt om sproget og skriften i de ældste islandske originaldiplomer i islandsk sprogform frem til 1450 (godt og vel 300 diplomer, ca. 70.000 ord i løbende tekst).

Lemmatisering og morfosyntaktisk annotation er afsluttet, og der er lavet en prototype af den kommende elektroniske udgave opbygget som en javascript single page application med mulighed for tekstvisning på forskellige niveauer kombineret med digtitale faksimiler, diverse søgeinterfaces, mulighed for generering af KWIC konkordans, ekstrahering af billedzoner (ordniveau) til hjælp for palæografiske undersøgelser og linkning af person- og stednavnestoffet til digitale kortressourcer. Den egentlige udgave vil være færdig ved projektets udløb august 2015.

Endvidere er der bl.a. lavet et alternativt opmærkningsinterface (-sprog) baseret på Emacs org-mode med mulighed for eksport til TEI-kompatibel xml.

1.2. Ordbog over det norrøne prosasprog

Arbejdet med at gøre ONP's materiale tilgængeligt på nettet fortsætter.

ONP er noget bagud med udlægning af materiale, da ordbogens IT-ansvarlige er langtidssygemeldt (der er ikke udlagt materiale i 2014). Der regnes dog med at man ved årets udgang vil have udlignet det forsinkede, hvad udlægning af materiale angår.

Sygdommen hos den IT-ansvarlige har endvidere betydet at der ikke er blevet arbejdet på løsningen af det under sidste rådsmøde diskuterede problem omkring den manglende stabilitet i lemmalisten.

Planerne for ONP's arbejde i perioden 2015--20 er godkendt af Den Arnamagnæanske Kommission. Disse planer forudsætter fem redaktører i fuldtidsstillinger, men der er pt. blot fire ansat.

• Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL)

Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs middelalder- og renæssanceprojekter har en fælles portal: http://middelalderogrenaessance.dk. Portalen omfatter følgende igangværende projekter: Diplomatarium Danicum, Gammeldansk Ordbog, Studér Middelalder på nettet samt det afsluttede projekt Renæssancens Sprog i Danmark. Både Diplomatarium Danicum og Studér Middelalder på nettet bearbejdes for nærværende på selvstændige hjemmesider, der designmæssigt har skilt sig ud fra den overordnede portal: http://diplomatarium.dk http://middelaldertekster.dk/.

2.1. Diplomatarium Danicum

Diplomatarium Danicum har først på sommeren taget et nyt websted i brug; webstedet vil på baggrund af løbende evaluering gennemgå justeringer i løbet af efteråret 2014. Til grund er lagt en XML-database med TEI-opmærkede data og en ny (Python-baseret) webapplikation; desuden er webstedet redesignet.

Foruden tekstudgivelsen (tekstetablering og oversættelse) arbejdes der for tiden på at knytte faksimiler til tekster fra Rigsarkivets serie "Ny kronologisk række", arbejdet forventes færdigt senest ultimo 2016.

Et særligt indsatsområde er digitaliseringen af Diplomatariet arkiv. Hensigten med dette tiltag er at bibringe brugerne et mere fuldstændigt overblik over kronologien i den nuværende udgivelsesperiode (1413-1439). Fremgangsmåden er, at dokumenterne først offentliggøres med de væsentligste overskrifter (dato, sted, regest og eventuelle trykoplysninger) og offentliggøres; dernæst tilføjes tekst og oversættelse.

2.3. Middelalderens danske sprog og litteratur formidlet til nutiden

Arbejdet med ordbogs- og tekstdelene i projektet Middelalderens danske sprog og litteratur formidlet til nutiden forløber planmæssigt. Projektperioden er 2013–2015. På Gammeldansk Ordbog (GO) er samtlige lemmaer blevet forsynet med oplysninger om ældste belæg, og arbejdet med et at sammenkoble GO's lemmaer til moderne former nærmer sig sin afslutning. På http://middelaldertekster.dk/ er flere nye tekster udlagt i kritiske udgaver, som noget nyt omfatter samlingen også danske latintekster fra middelalderen. Af nye gammeldanske tekster kan nævnes: Skånske Lov efter Codex Runicus, Eriks Lov efter AM 455 12° og Jesu Barndomsbog efter et Ghemen-tryk fra 1508. Arbejdet med at lemmatisere teksterne efter GO's norm, og dermed koble teksterne til ordbogen er påbegyndt.

 

• Diskusjon om aktiviteten i Danmark

Alex Speed Kjeldsen opplyste at det ble holdt en masterclass i XML under årets sommerskole i København, og han orienterte videre om driften av sommerskolen.

Det kommer for øvrig et nytt forskningsprosjekt med en PhD-kandidat til Nordisk Forskningsinstitut som trolig blir relevant for Menota.

Alex Speed Kjeldsen og Haraldur Bernharðsson orienterte til slutt om den planlagte elektroniske utgaveserien Editiones Arnamagnæanæ electronicæ (EAE). Den skal som nevnt være felles for de to arnamagnæanske institusjonene, og skal i første omgang være et supplement til papirutgaver (helt eller delvis).

 

Island

• Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum (rapport ved Haraldur Bernharðsson).

1. Håndskriftkatalogisering på www.handrit.is

Arbejdet med handrit.is, den digitale katalogisering og fotografering af håndskrifterne i de tre samlinger, Den Arnamagnæanske samling, Landsbókasafn og Stofnun Árna Magnússonar, forsætter. Antallet katalogiserede håndskrifter er i august 2014 totalt 8.544 (august 2013: 7.451), 1.458 håndskrifter er digitaliseret og håndskriftsider som kan vises på Internettet er 372.666 (august 2013: 358.006).

2. Variation i Njáls saga håndskrifter

Forskningsprojektet Variation i Njáls saga (The Variance of Njáls Saga) under ledelse af Svanhildur Óskarsdóttir hos Stofnun Árna Magnússonar indebærer elektronisk transkribering af et udvalg af håndskrifterne til Njáls saga. Per august 2014 er alle fragmenterne i AM 162 B fol. blevet transkriberet i sin helhed, dvs.:

• AM 162 B α fol., c1400–1500
• AM 162 B β fol., c1300
• AM 162 B γ fol., Óssbók, c1325
• AM 162 B δ fol., Þormóðsbók, c1300
• AM 162 B ε fol., Hítardalsbók, c1500, c1350–1375
• AM 162 B ζ fol., c1325
• AM 162 B η fol., c1350
• AM 162 B θ fol., c1325
• AM 162 B ι fol., Reykjarfjarðarbók, c1400–1425
• AM 162 B κ fol., c1350

Store deler af de følgende håndskrifter er også blevet transkriberet:

• GKS 2870 fol., Gráskinna, c1300
• AM 468 4to, Reykjabók, c1300–1325
• AM 133 fol., Kálfalækjarbók, c1350
• GKS 2868, Skafinskinna, c1350–1400
• GKS 2869 4to, Sveinsbók, c1400
• AM 466 4to, Oddabók, c1460

I tillæg kommer et udvalg håndskrifter fra 1600-tallet (Gullinskinna håndskrifterne) til med at blive transkriberet. Alle transkriptionerne er på to niveauer, diplomatarisk og normaliseret, og en del er på alle tre niveauer. Der er planer om at gøre alle transkriptionerne tilgænglige på nettet.

3. De middelalderlige håndskrifter af eddadigtene

Projektet kan betragtes som en direkte fortsættelse af Codex Regius projektet hvor en elektronisk udgave af GKS 2365 4to, Codex Regius, blev lavet (og kommer snart ud). Det nærværende projekt, som er ledet af Haraldur Bernharðsson, Islands universitet, med deltagelse af Karl-Gunnar Johansson, Universitetet i Oslo, har som formål at gøre en elektronisk udgave af de vigtigste middelalderlige håndskrifter af eddadigtene, undtagen Codex Regius. Per august 2014 er de følgende handskrifter/digte blevet transkriberet på tre niveauer ifølge Menota-standarden:

• AM 748 I a 4to, c1300–1325 indeholdende seks eddadigte
• Völuspá i AM 544 4to, Hauksbók, c1350
• Rígsþula i AM 242 fol., Codex Wormianus, c1350
• Hyndluljóð i GKS 1005 fol., Flateyjarbók, c1387–94
• Grottasöngr i GKS 2367 4to, Codex Regius af Snorris Edda, c1300–1350
• Grottasöngr i Ms. 1374 i Rijksuniversiteit te Utrecht, Codex Trajectinus, c1595
• Sigurdrífumál i Lbs. 1199 4to fra c1650–1700

Tekstene bliver nu forsynet med morfosyntaktisk analyse og lemma for hvert enkelt ord. Den elektroniske udgave kommer således til at indeholde digitale faksimiler af de relevante håndskriftsider, en elektronisk transkription på tre niveauer og en lemmatiseret konkordance med morfosyntaktisk analyse som er kompatibel med den (forventede) elektroniske udgave af Codex Regius.

4. Workshop i elektronisk transkribering af middelaldertekster

Den 28.–29. marts 2014 holdt Haraldur Bernharðsson, Odd Einar Haugen og Alex Speed Kjeldsen en workshop ved Islands universitet i elektronisk transkribering af nordiske middelaldertekster ifølge Menota standarden (Workshop on the electronic editing of Old Norse texts). Ialt 24 internationale studerende deltog, de fleste fra Islands universitet men også nogle fra Universitetet i Bergen.

 

• Diskusjon om aktiviteten på Island

Haraldur Bernharðsson opplyste at det neste år skulle holdes en workshop for utenlandske studenter i transkripsjon og tekstkoding etter Menotas retningslinjer. Kurset kommer trolig bli lagt til mai 2015, og det skal holdes etter samme mal som det kurset som ble holdt 28.-29. mars 2014, men fortrinnsvis over to fulle dager (se pkt. 4 ovenfor).

 

Norge

Rapportene fra Norge er innsamlet av Odd Einar Haugen.

• Enhet for digital dokumentasjon (EDD), Universitetet i Oslo (rapport ved Christian-Emil Ore)

EDD har det siste året fortsatt å drive Menotas nettsted menota.org og herunder tekstarkivet. Det gjøres en fortløpende feilretting etter hvert som de meldes inn. EDD er avhengig av at feil meldes. Tiden har ikke strukket til å gjøre større forbedringer. I tillegg driver EDD Menota-varianten av det syntaktiske annotasjonssystemet i Menotec-prosjektet hentet fra PROIEL-prosjektet. Det nyeste her er at vi nå arbeider med å flytte fra Oracle til open source systemet PostgreSQL. Det er gjort for annotasjonsystemet. Resten av databasene til EDD vil følge over i løpet av de neste årene.

Vi har bestilt og fått utført en del tilleggstegn for fonten DejaVu og frikjøpt fonten Lapidaria. Kostnadene har vært rundt EUR 3 900. Arbeidet har vært levert av Andreas Stötzner, Leipzig.

Lapidaria er nå installert av Paul Meurer som web-font (WOFF) i INESS-systemet i forbindelse med visningen av tekstene fra Menotec-prosjektet. Vi ønsker å gjøre det samme for tekstarkivet til Menota under menota.org.

Det er lagt inn to nye tekster fra Menotec-prosjektet i Menota-arkivet: Gammelnorsk homiliebok i AM 619 4to (ca. 1200-1225) og Magnus Lagabøtes landslov i Holm perg 34 4to (ca. 1275). Flere kommer utover høsten. I tillegg har vi forberedt avskrifter av norskspråklige diplomer for innlasting i arkivet. Om lag 3 200 avskrifter finnes ferdig kodet og validert i henhold til Menota-formatet. Tekstene stammer opprinnelig fra et transkripsjonsarbeid ved Gammelnorsk Ordboksverk. Dette materialet reiser en del problemstillinger som bør diskuteres. Søkegrensesnittet i Menotas tekstarkiv var originalt planlagt for et arkiv med en overskuelig mengde tekster, det vil si noen titalls større tekster. Dagens system er ikke laget for å takle flere hundre tekster og definitivt ikke for tusener. Så her må det tenkes på nytt.

Av ande ting vi gjerne skulle ha gjort, var å lage en fullskala demo av Gammelnorsk homiliebok med faksimiler og oversettelse. Her finnes det finansiering gjennom CLARINO-prosjektet (norsk CLARIN), men tiden har vært problemet. EDD har bygget om en bildeviser med zoom-funksjonalitet som skal brukes i denne demoen. Vi får håpe at det blir klart til jul.

I 2014 har det ellers stormet rundt de såkalte samlingsavdelingene ved ILN (Institutt for lingvistiske og nordiske studier ved Universitetet i Oslo). ILNs styre har vedtatt at ILN ikke skal ha noe ansvar for disse samlingene fra og med 1. januar 2015. Siden samlingene etter Gammelnorsk ordboksverk strengt omfattes av dette vedtaket, kan det skape en viss bekymring for hva som skal skje med den videre driften av Menota.org og tekstarkivet. Her er det to forhold som kommer inn: 1) ILNs ledelse har vel indikert at Menota ikke omfattes av vedtaket 2) Det norske kulturdepartementet har gitt tydelig uttrykk for at de mener Universitetet i Oslo ikke kan gjøre det sånn uten videre og at dersom en gjør det vil midlene kunne til flyttes til en eventuell annen institusjon. I sannhet interessante tider!

• Institutt for lingvistiske og nordiske studier (ILN), Universitetet i Oslo (rapport ved Karl G. Johansson)

Ved INL har de følgende lovhåndskriftene blitt utstyrt med header, som del av klargjøring for publisering: AM 56 4to, AM 60 4to, AM 78 4to, AM 302 fol, AM 305 fol, DG 8 I, Holm perg 30 4to, Holm perg 34 4to. Headere er under utarbeidelse for disse andre, mindre håndskriftene og fragmentene fra den eldste norske perioden: AM 315 e, f, g-k fol, AM 114 a 4to, NRA 81a, AM 655 XI 4to, GKS 1347 4to, fol 62v. Karl G. Johansson har vært ansvarlig for dette arbeidet.

• Magnus Lagabøtes landslov 750 år, Universitetene i Bergen og Oslo (rapport ved Odd Einar Haugen)

Dette er et nasjonalt prosjekt, som Jørn Øyrehagen Sunde (prof. i rettshistorie, UiB) og Odd Einar Haugen (prof. i norrøn filologi, UiB) har tatt initiativ til. Prosjektet tar bl.a. sikte på å utarbeide en ny, digital utgave av Magnus Lagabøtes landslov med tilhørende oversettelser (til norsk og til engelsk) og kommentarer.

Fra august 2014 er prosjektet delt i en rettshistorisk del ledet av Jørn Øyrehagen Sunde og en filologisk del ledet av Odd Einar Haugen. Den filologiske delen omfatter et utgivelsesprosjekt, et digitaliseringsprosjekt og et oversettelsesprosjekt: Magnus Lagabøtes landslov 750 år.

• Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen (rapport ved Odd Einar Haugen)

Odd Einar Haugen og Fartein Øverland har på det nærmeste fullført retningslinjene for morfologisk og syntaktisk annotasjon av Menotec-materialet.Som annonsert på det forrige rådsmøtet i Menota skal disse publiseres i serien Bergen Language and Linguistic Studies (BeLLS). Dette vil etter planen skje høsten 2014, og retningslinjene kommer til å bli publisert i to parallelle versjoner, en på norsk (nynorsk) og en på engelsk. Foreløpig siste versjoner kan lastes ned her: Guidelines for Morphological and Syntactic Annotation of Old Norwegian Texts (18.08.2014) og Retningslinjer morfologisk og syntaktisk annotasjon av gammalnorsk tekst (18.08.2014).

• Universitetsbiblioteket i Bergen

Ved Universitetsbiblioteket i Bergen har Øivind Liland Gjesdal i samarbeid med Rune Kyrkjebø utviklet konverteringsskript fra XML til RTF-format, i første omgang med tanke på korrekturlesing av lovhåndskriftet Holm perg 34 4to.

• Riksarkivet, Oslo (rapport ved Jo Rune Ugulen)

Riksarkivet har ikkje publisert kjeldeutgåver i 2013, men i Riksarkivaren: Skriftserie kom i 2013 Gunnar I. Pettersens bok om Priser og verdiforhold i Norge ca. 1280–1500. Pettersen vart heidra med eit festskrift i same skriftserien våren 2014.

Brita Nyquist er i gang med arbeidet til eit band med geistlege segl frå Hamar bispedømme, og det kan tenkjast å bli publisert seint i 2014 eller tidleg i 2015.

Gunnar I. Pettersen arbeider med Regesta Norvegica X, som dekker 1420-åra. Arnhild Aasen arbeider med Regesta Norvegica XI, som dekker 1430-åra. Ingen av desse banda er forventa ferdige i år, men band X blir truleg ferdigstilt i 2015.

Jo Rune Ugulen arbeider no i hovudsak med Diplomatarium Norvegicum XX, og har meir enn nok materiale til heile bandet. Korpus er klart tidleg i 2015, men det står att fleire rundar med kollasjonering etter det.

Ei ny utgåve av Bergens Kalvskinn, ei jordebok frå Bergen bispedømme i frå første helvta av 1300-talet, er i kjømda. Transkripsjon og omsetjing er ferdig, og vi ventar ein korrektur i løpet av hausten. Det kan tenkjast ei ferdigstilling av denne i løpet av 2014, men mest sannsynleg kjem den i 2015.

Stefka Georgieva Eriksen arbeider med ei ny utgåve av Elíss saga ok Rósamundar, basert på to parallelle handskrifter, DG 4 7 fol (ca. 1270) og Holm Perg 6 4to (ca. 1400-1425), med engelsk omsetjing. Teksten skal gjevast ut diplomatarisk, og inngår i serien Norrøne tekster.

Tor Ulset har gått av, og arbeidet med kollasjoneringa av Hákonar saga Hákonarsonar har mellombels stoppa litt opp. Det vert også arbeidd med å få ferdigstilt band 7 av Norges innskrifter med de yngre runer.

• Nasjonalbiblioteket, Oslo (rapport ved Espen Karlsen)

Espen Karlsen har publisert to artikler om membranfragmenter. Den ene, med Tor Weidling som medforfatter, er en studie av fragmenter i Stattholderarkivet fra Akershus slott (nå i NRA) hvor fragmentene har en rimelig sikker lokal proveniens (i festskrift til Gunnar I. Pettersen). Den andre er en studie av patristiske manuskripter i 1100-tallets Norge (i Approaches to the Text, ed. Roy Eriksen & Peter Young, Pisa & Roma 2014). Magnus Rindal og Bjørg Dale Spørck fortsetter arbeidet med den nye tekstkritiske utgaven av kong Magnus Lagabøters landslov, som skal være ferdig i 2020.

Fra Håndskriftsamlingen rapporteres om følgende digitaliseringer:

- I 2013 ble det nevnt at Nasjonalbibliotekets samling av manuskripter fra den muslimske kulturkrets holdt på å bli katalogisert. Dette arbeidet er fullført og utvalgte deler av denne samling er digitalisert. Signaturen er: Ms.fol. 4313.

- 3 manuskripter som inneholder avskrifter av islendingesagaer er digitalisert: Ms.4° 126 (Laxdøla saga), Ms.4° 303 (diverse islendigesagaer ved avskriver Johann Bergsveinsson) og Ms.4° 306 (5 islendingesagaer).

- Et manuskript fra ca. 1450 med Francesco Petrarcas «Rime» (Ms.8° 2595).

 

• Diskusjon om aktiviteten i Norge

Christian-Emil Ore supplerte rapporten med nærmere opplysninger fra situasjonen i Oslo. Han regner med at inntil videre vil alt arbeidet på vårt felt gå som normalt.

Jo Rune Ugulen orienterte fra Riksarkivet. Han pekte på at det var få utgaver som hadde kommet fra Riksarkivet i år, men at det ligger an til å bli flere neste år.

Espen Karlsen orienterte fra Nasjonalbiblioteket. Han opplyste at han nå er leder for komitéen for en norsk ordbok over middelalderlatin, et prosjekt opprinnelig igangsatt av Det norske vitenskapsakademi (Oslo) i 1920-årene.

Rune Kyrkjebø orienterte fra Universitetsbiblioteket i Bergen. Det er interesse i UB Bergen for å arbeide mer med Menota. Det blir lansering av elektronisk publisering av historiske fotografier og håndskrifter ved UB Bergen. Møtet diskuterte mulighetene for å legge til rette for transkribering og annotering for brukere av Menota-arkivet. Dette er meldt inn til UB Bergen som en mulig utvikling. Christian-Emil Ore understreket at dette krever eksperimenter og testing.

 

Sverige

Rapporterne fra Sverige er innsamlet av Marco Bianchi.

• Svenskt Diplomatarium, Riksarkivet (rapport ved Sara Risberg)

Under året har två nya häften i Det medeltida Sverige (DMS) utkommit, båda med utredningar av Södermanland:

2:3 Södermanland, Jönåkers härad och Nyköpings stad (Kaj Janzon) Stockholm 2013; 2:4 Södermanland, Daga härad och Villåttingen (Hanna Källström) Stockholm 2014. Häftena kan beställas via Riksarkivets webbutik, men finns också tillgängliga i pdf via http://riksarkivet.se/utgivning-dms. Ytterligare ett häfte planeras utkomma under hösten, nämligen Annika Björklunds kartläggning av Håbo härad och Sigtuna stad i Uppland.

Svenskt Diplomatarium XI:4 med breven från 1379 föreligger i manus och kommer att tryckas under hösten.

Skanningen av medeltidsvolymer i Riksarkivet fortsätter, i första hand i serien "Codices A" (sök denna fras med citat på http://sok.riksarkivet.se/nad. Bilderna är fritt tillgängliga, alltså abonnemangsfria, men för bildvisningen krävs tillägget DjVu.

• Språkbanken, Göteborgs universitet (rapport ved Gerlof Bouma)

Som del av Språkbankens satsning på historiska material har under 2014 det treåriga projektet MAÞiR börjat ("Metoder för automatisk Analys av Text i digitala Historiska Resurser", Gerlof Bouma (PI) och Yvonne Adesam, finansierat av Stiftelsen Marcus och Amalia Wallenbergs Minnesfond). Projektet avser att utveckla språkteknologiska verktyg för fornsvenska. Som del i projektet kommer vi också att morfologiskt och syntaktiskt annotera material enligt riktlinjer baserade på norska Menotec och PROIEL. Det manuellt annoterade materialet samt andra resurser och verktyg från projektet kommer att bli fritt tillgängliga genom Språkbankens infrastruktur. Vidare har under det gångna året texter från Fornsvenska textbanken och Svenskt Diplomatarium gjorts tillgängliga genom Språkbankens korpussökverktyg Korp, och Söderwalls och Schlyters historiska ordböcker har integrerats i lexikonsökvertkyget Karp.

• Uppsala universitet (rapport ved Lasse Mårtensson)

Under hösten 2013 och våren 2014 har arbetet inom projektet Sökning och informationsutvinning i stora samlingar av historiska handskrivna dokument fortskridit. Två doktorander har tillkommit, Tomas Wilkinsson och Kalyan Ram, och dessa har inlett sina forskningsprojekt och dessutom deltagit på ett antal konferenser med kortare publikationer. Projektgruppen har dessutom påbörjat arbete inom fältet digital paleografi, vilket hittills har genererat en konferenspublikation. Materialet är fornsvenska senmedeltida manuskript, och den metod vi har använt kallas ofta för ”Quill Feature”-metoden. Den innebär att datorn analyserar variationen i linjebredden hos skrivtecknen under beaktande av den vinkel linjen är dragen i. Programmeringen görs i Matlab. För en fylligare presentation av projektet och projektgruppen, se http://www.it.uu.se/research/project/q2b?lang=sv.

• Kungliga biblioteket (Anna Wolodarski)

Inget att rapportera.

• Svenska fornskriftsällskapet (rapport ved Lars-Erik Edlund)

Under 2013 har sällskapet låtit trycka arbetena De resande kungarna – och maktens centrum, av J B L D Strömberg (Serie 1, nr 97), Senmedeltida kopparutvinning i Åtvidaberg speglad i räkenskaper från 1500-talets början, av Evert Melefors (Serie 1, nr 98) samt Vattenmärken i svenska medeltida laghandskrifter och i Uppsala universitetsbiblioteks medeltida pappersbrev, av Patrik Åström (Serie 1, nr 99). Svenska fornskriftsällskapet har för närvarande ett manus på granskning för utgivning i serien Latinska skrifter (Serie 2). Boken heter Författartradition Brynolf och är skriven av Dagmar Lagerberg. Den kommer sannolikt att utges under kommande år. Svenska fornskriftsällskapet håller även på att se över sina rutiner vid utgivning av skrifter. Ordföranden Börje Westlund har åtagit sig att utarbeta ett sådant förslag, och en av huvudpunkterna i dessa rutiner är att säkerställa kvalitetsgranskningen av manus innan detta går i tryck, bl.a. genom införandet av extern granskning. En förfrågan har inkommit från Litteraturbanken om att låta digitalisera Svenska fornskriftsällskapets samlingar i sin helhet. Sällskapet har svarat positivt på denna förfrågan, och kommer att ställa pappersexemplar av den samlade utgivningen till Litteraturbankens förfogande.

 

Tidspunkt for neste rådsmøte

Etter den turnus vi nå har, skal det neste møtet holdes i Reykjavík. Turnusen fikk tilslutning fra møtet, og Haraldur Bernharðsson gav uttrykk for at møtet gjerne kunne holdes i Reykjavík.

Møtefrekvens ble diskutert. Ett år ble foreslått, og dette fikk tilslutning. Datoen for neste rådsmøte ble fastsatt til fredag 21. august 2015.