Referat fra rådsmøde i Menota, Stockholm, 29.08.2008

Island

Guðvarður Már Gunnlaugsson orienterede om arbejdet ved Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum.

Han indledte med kort at omtale EU-projekt, ENRICH, for håndskriftkatalogisering og -digitalisering som Landsbókasafn Íslands - Háskólabókasafn og Den Arnamagnæanske Samling også deltager i. ENRICH står for European Networking Resources and Information Concerning Cultural Heritage og er et projekt finansieret af det europæiske eContent+ program hvis hovedformal er at skabe let samlet adgang til informationer om håndskrifter og gamle trykte bøger i Europa i den såkaldte Manuscriptorium platform. Meningen er at bringe en mængde håndskriftbeskrivelser, -billeder og -tekster på nettet. Manuscriptorium er et digitalt bibliotek der ved påbegyndelsen af ENRICH projektet indeholdt data fra 47 partnere i forskellige europæiske lande med adgang til mere end én million digitaliserede sider foruden en mængde beskrivende data. ENRICH skal udbygge Manuscriptorium ved at sammenbinde flere digitale biblioteker og via yderligere digitalisering m.m. Dette vil også resultere i optimering af eksisterende teknologier og udviklingen af nye. Projektet startede 1. december 2007 og skal løve frem til november 2009. I denne periode skal der tilføjes mere end fem millioner digitaliserede sider fra medlemsinstitutioner i ENRICH, men også en mængde yderligere sider fra associerede medlemsinstitutioner.

Projektet omkring Codex Regius af den ældre Edda skrider nu frem igen, og det skal afsluttes i løbet af vinteren og udgives i 2009. Endvidere omtalte Guðvarður et metrisk og syntaktisk projekt som Kristján Árnason og Þórhallur Eyþórsson er ledere af. Centrale begreber i denne forbindelse er bl.a. intonation, stavelsesstruktur, rytme og syntaks. De er begyndt at indføre metrisk kodning af Eddakvadene men de skal også kode skjaldevers og andre typer af kvader. Nogen diskussion blev om dette projekt og hvordan de metriske oplysninger er kodede i projektet.

I denne forbindelse gjorde Christian-Emil Ore sig til talsmand for at der oprettes en liste over hvilke udgaver der er elektronisk tilgængelige. Måske kunne man begynde med at lægge ONP's bibliografi ud på Nettet. Nogen diskussion blev om dette.

I diskussionen blev diverse ting nævnt, f.eks. at styret for Menota burde kontakte ENRICH, og at styret begynder uformelt at indbyde forskere og udgivere at lægge tekster ind i Menota.

Danmark

Alex S. Kjeldsen rapportede om hvad har sket i Danmark under det sidste år. Han begyndte med rapport om digitaliseringsprojekter og netpublikationer ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab:

Diplomatarium Danicum:
Tekst- og oversættelsesarbejdet til diplomatariets supplementsbind er færdiggjort pr. 1. februar d.å. Teksttyperne, der strækker sig igennem hele det nuværende diplomatariums periode, dvs. 789 til 1412, er i sagens natur yderst forskellige. Der bliver til stadighed arbejdet på at etablere et brugbart register såvel til årene 1401–1412 som til supplementet. Diplomatariet fik ved nytårstid bevilling til at gå videre med 5. række, dvs. 1413–1450. Publiceringsformen er til stadighed elektronisk.

Gammeldansk Ordbog og Studér Middelalder på Nettet:
Det økonomiske grundlag for den længe ønskede digitalisering af Gammeldansk Ordbog's seddelsamling blev i december 2007 tilvejebragt ved en generøs bevilling fra Velux Fonden. Der er efterfølgende indgået aftale med et digitaliseringsfirma, og arbejdet er i fuld gang. Den første 1/3 er digitaliseret, og arbejdet vil være tilendebragt inden udgangen af 2008.

Inden udgangen af 2009 vil samlingen være tilgængelig på nettet, ligesom ordbogens udførlige kildeliste vil være det. Det arbejdes på at skabe en funktionel hjemmeside til dette formål.

Redigerede artikler vil løbende blive lagt på nettet. Det arbejdes på at fastlægge redigeringsprocedurer, der udnytter den elektroniske seddelsamling bedst muligt: bl.a. vil citater i et vist omfang erstattes af links til sedlerne.

Afslutningsvis skal det siges, som det også blev sagt i 2007, at dette arbejde — i forbindelse med personalemangel — stadig bevirker, at planen om at forbinde Studér Middelalder på Nettet's (SMN) tekster med ordbogsartikler er stillet i bero. Om SMN gælder det at på grund af sparsomme IT-ressourcer og redaktørerne andre presserende arbejdsopgaver er visse af teksterne endnu ikke tilgængelige på hjemmesiden, men det planlægges at den færdige hjemmeside skal præsenteres for offentligheden sammen med GO's digitaliserede seddelsamling i efteråret 2009.

Renæssancens sprog i Danmark:
Renæssancens Sprog i Danmark er et treårigt, forskningsrådsfinansieret projekt, der beskæftiger sig med to af de sprog der var i aktiv brug i Renæssancens Danmark, nemlig dansk og latin. Det omfatter både detailstudier vedrørende de to sprog og – som redskaber hertil – etablering af et par databaser på nettet.

Den ene er en tekstsamling, omfattende tekster på begge sprog. Den skal dække et bredt udvalg af genrer både på dansk og latin (de latinske tekster så vidt muligt ledsaget af dansk oversættelse).

Den anden er en ordbogsbase. Den skal indeholde 8 ordbogsværker fra perioden (dvs. mellem 1510 og 1626), såvel dansk-latinske som latinsk-danske ordbøger og vokabularer. Disse bliver indtastet eller skannet og xml-opmærket således at det vil blive muligt både at foretage fuldtekstsøgninger og opslag på opslagsord i alle ordbøgerne sammen eller hver for sig, både på ældre nydansk og på latin. I modsætning til tekstbasen, der bygger på allerede udgivne tekster, omfatter arbejdet med ordbogsbasen også en kritisk udgivelse af teksterne på grundlag af de oprindelige tryk.

Baserne ventes at være tilgængelige på internettet i slutningen af 2008.

Projektets videnskabelige medarbejdere er den nordiske filolog Jonathan Adams og den klassiske filolog Peter Zeeberg.

Siden gav Alex et rapport fra sit eget institut (Den Arnamagnæanske Samling):

Han indledte med kort at omtale det forudnævnte ENRICH-projekt. Såvel Den Arnamagnæanske Samling, Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum som Landsbókasafn Íslands - Háskólabókasafn er medlemmer af ENRICH, og disse institutioner arbejder i øvrigt sammen på en fælles katalog over deres håndskrifter, som jo udgør over 90% af de bevarede islandske håndskrifter.

Formålet med forskningsprojektet Fornaldarsagastudier er at undersøge fornaldarsagaerne i deres litteraturhistoriske kontekst og kortlægge deres transmission og reception fra middelalderen henimod vore tider, samt at udarbejde en model for elektronisk udgivelse af teksterne ved brug af opmærkningssproget XML med henblik på at gøre dette vigtige tekstkorpus tilgængeligt for et bredt publikum på internettet og udnytte det elektroniske medium bedst muligt. Det skulle i løbet af 3–4 år altså medføre en række elektroniske udgaver, og der skal i første omgang fokuseres på de tekster, der ikke er udkommet i videnskabelige udgaver i nyere tid. Der søges om penge til etablering af en kernegruppe bestående af en seniorforsker (som skal frikøbes 50%), en IT-specialist (50%) samt fire postdoc-stillinger, to i en toårig periode, to i en treårig periode. Forskningsprojektet vil samarbejde med det treårige (2006–2008) projekt ved Universitetet i Oslo, Translation, Transmission and Transformation: Old Norse Romantic Fiction and Scandinavian Vernacular Literacy 1200–1500, hvor der bl.a. forskes i fornaldarsagaerne som udtryk for mundtlig tradition og i forholdet mellem riddersagaer og fornaldarsagaer.

Silvia Hufnagel begynder som ph.d.-stipendiat den 1. september 2008. Hendes projekt er en elektronisk udgave af Sörla saga sterka, som er overleveret i 26 håndskrifter og er en af de sagaer, som ikke er blevet udgivet siden C.C. Rafns udgave fra 1829–30.

Tereza Vachunová begyndte den 1.2.2008. Hun beskæftiger sig med transmissionen, udbredelsen og receptionen af materiale vedrørende Rolf Krage. Hendes studie fokuserer især på den eftermiddelalderlige transmission af Hrólfs saga kraka, og selvom tekstudgivelse ikke er hovedformålet arbejder hun også med transskription med elektronisk tekstopmærkning.

Alex’s eget arbejde med Morkinskinna som allerede omtaltes på sidste rådsmøde.

Eyrbyggja- og Egils saga teksterne i Wolfenbüttel-håndskriftet er endnu ikke blevet færdigmenotiserede. Det ser dog ud til at der nu er ved at ske noget, idet Andrea de Leeuw van Weenen har taget kontakt med Jonna Louis-Jensen og Michael Chesnutt og bedt om lov til at få adgang til teksterne med henblik på at lave en grammatik over håndskriftet. Dette har hun fået lov til, skønt hun vist endnu ikke har fået teksterne, under betingelse af at hun leverer menotiserede tekster til Menotas tekstarkiv.

Andrea de Leeuw van Weenen's Alexanders saga udkomer i 2008 i Manuscripta Nordica, facsimiler, beskrivelse, grammatik og index. Udgaven vil både være trykt og udgivet elektronisk. Trykt vil den se ud som Möðruvallabók (facsimile-tryk) men elektronisk vil den være udgivet på 3 nivåer (facsimile tekst, diplomatarisk tekst og normaliseret; latinst parallelltekst følger. Fuldt opmærket html-tekst på CD følger.

Helle Degnbol, berettede om arbejdet ved Ordbog over det norrøne prosasprog, nærmere bestemt et treårigt digitaliseringsprojekt, men ONP er nu 2 år inde i det 3-årige digitaliseringsprojekt, der forventes afsluttet 1. september 2009.

Indskanningen af ordbogssedler (begyndende med h, idet a–g allerede foreligger indtastet) var afsluttet allerede ved sidste rådsmøde. Redaktører sikrer sig, at der er overensstemmelse mellem ordliste og citater, og foretager en vis omorganisering med henblik på koherens inden for hele materialet. Ordlisten, der er dynamisk, justeres løbende. Sideformer noteres. Ordforråd, der falder uden for ONP's korpus, men som er repræsenteret i ordbøger og glossarer og tildels på ordbogssedler, ordnes summarisk. Assistenter konverterer i databasen sedlernes evt. forældede eller fejlagtige henvisninger til korrekte henvisninger til de nu af ONP benyttede udgaver, hvilket indebærer „relokering“ af ca. 1/3 af seddelmaterialet. En del citater foreligger både i indtastet form og som fotoseddel, og den type citatposter samordnes.

Et system til visning på skærm af ord/citat og tilsvarende skannet tekstside i udgave er færdigudviklet. Kun et fåtal af tekster er endnu skannet, men alle tilgængelige tekster vil — for hvert ord — kunne konsulteres over nettet, når det 3-årige projekt er afsluttet. En mængde tekster — og, om nødvendigt, tilladelse til at benytte dem på denne måde — er skaffet til veje.

Teksterne bliver ikke i denne omgang OCR-behandlet, dvs. konverteret til ægte elektronisk tekst, men OCR-behandling af det fotografisk skannede materiale er logiske næste trin på vejen.

Hvor tekster allerede foreligger i elektronisk form, er det en fordel at kunne benytte disse ved redaktionen direkte (så indtastningsleddet overspringes), og et lille antal elektroniske tekster er blevet stillet til rådighed for ordbogen.

Til brug for Menota kunne ONP's oversigt inkluderet bibliografi over norrøne tekster, læst efter udgaver eller håndskrifter (såvel middelalderlige tekster som eftermiddelalderlige tekster repræsenterende middelalderværkerne) tænkes kompletteret mht. eksisterende elektroniske norrøne tekster (af forskellig standard), en idé, der allerede er fremsat ved tidligere Menota-møder (senest ved Christian-Emil Ore 2007) og som ONP er positiv overfor.

Ordbogens præsentationsform og hele udseende på nettet vil blive forbedret!

Alle, inkluderet ordbogens medarbejdere, ser frem til at have nem adgang til det nu digitaliserede materiale og til at kunne benytte det nye værktøj, som hele tiden vil kunne videreudvikles og få tilkoblet mere materiale. Brugere (på islandsk grund og internationalt) har fremsat et klart ønske om mindst mulige afbrydelse af selve redigeringsvirksomheden ved ordbogen, og mange har også udtrykt ønsket om fortsat at kunne købe ONP i bogform. Spørgsmålet om elektronisk form vs. papirform må ikke betragtes som et problem i sig selv, da databasen i lige høj grad lægger op til begge slags præsentation. Udgifter til trykning og indbinding er minimale; bogform repræsenterer en vis sikkerhed. Vigtigst er spørgsmålet om redigering. Redaktionen håber pr. 1. september 2009 at kunne genoptage semantisk/syntaktisk redigering af ordstoffet à la ONP 1–3 i videst muligt omfang, men der foreligger endnu ikke klare retningslinjer for denne fase. Der arbejdes med spørgsmål om prioritering af arbejdsopgaver efter afslutningen af digitaliseringsfasen, evt. (supplerende) ekstern finansiering af ordbogsvirksomheden og — først og fremmest — rekruttering og oplæring af nye medarbejdere.

Repræsentanter fra Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet og Det kongelige bibliotek var ikke til stede.

Norge

Odd Einar Haugen fortalte at Menotas handbok nå er publisert i v. 2.0, kompatibel med TEI P5. Publiseringen av P5 dro svært lenge ut, og kom ikke før i november 2007. Det er en av grunnene til at det tok så lang tid med oppdateringen av håndboken. Se melding 16.05.2008.

Unicode har godkjent en rekke nye mellomaldertegn, bl.a. alle som trengs for Ordbog over det norrøne prosasprog. Se melding 12.05.2008.

MUFI hadde et møte i Mainz 23. juni i år. På dette møtet ble det vedtatt å ta med et større utvalg tegn til bruk i tyskspråklige kilder. En fullstendig oversikt finnes på slutten av The MUFI pipeline.

Etter planen kommer MUFI character recommendation ut med v. 3.0 innen utgangen av året, og fonten Andron Scriptor Web vil bli oppdatert med de nye tegnene. Dette vil fremdeles være en gratisfont.

Etter initiativ og søknad fra Øystein Vangsnes i Tromsø har NOS-HS bevilget midler til et forprosjekt om syntaktisk merking av nordiske tekster, Research Infrastructure for Linguistic Variation Studies (RILiVS). Menota vil være en sentral aktør i dette prosjektet. Prosjektet er et samarbeid mellom flere ulike nordiske prosjekter som i en eller annen forstand arbeider med å bygge forskningsinfrastruktur for studier av språklig variasjon, bl.a. Menota og Nordisk dialektsyntaks (ScanDiaSyn). RILiVS skal ha et første møte i Göteborg 5.–6. november 2008. Fra Menota møter Paul Meurer, Aksis, Haraldur Bernhardsson og Odd Einar Haugen.

Funksjonaliteten i Menota er nå utvidet slik at man kan gjøre oppslag i Johan Fritzners norrøne ordbok ved å klikke på de enkelte ord i teksten. På grunn av uoverensstemmelser i ortografien mellom oppslagsordene i tekstene fra Gammelnorsk ordboksverk og Fritzner, gir foreløbig bare ca. 85% av ordene tilslag. Det vil bli arbeidet med å få 100% tilslag på oppslagsordene i Fritzner. På Menotas hjemmeside er det for øvrig lenker til flere søkbare elektroniske ordbøker.

Riksarkivet har nylig utgitt de eldste østlandske kristenrettene (ved Eyvind Fjeld Halvorsen og Magnus Rindal) og har under arbeid Reidar Astås' utgave af Stjórn.

Christian-Emil Ore orienterte om digitaliseringen av eldre utgaver ved Gammelnorsk ordboksverk. Den legendarisk Olavssagaen i DG 8 er under utlegging i arkivet, mens noe arbeid ennå gjenstår på Konungs skuggsjá, Þiðriks saga af Bern, og et utvalg av de eldste norske diplomene.

Karl G. Johansson fortalte at det har vært vanskelig å få midler til en mellomnorsk ordbok. Nå søker man penger til et prosjekt om utforskningen av mellomnorsk språk, som innebærer at mange tekster vil bli transkribert digitalt. En av hans studenter transkriberer for tiden Magnús lagabætir's landslov i Holm perg 34 4to.

Sverige

Karl G. Johansson rapporterede om balladeprojektet i Växjö i stedet for Boel Lindberg som var allerede gået.

Balladprojektet i Växjö har utvecklats i en något annan riktning än vad som från början var meningen. I inledningen var projektet inriktat endast på den samling av ballader som återfunnits i Växjö och där flera är unika och inte finns med i utgåvan av Sveriges medeltida ballader (SMB). Efter samråd med Svenskt visarkiv och Kungliga biblioteket har man nu kommit fram till att materialet skall sammanställas till ett slags supplement till SMB där de för samlingen unika balladerna kombineras med versioner av ballader som inte tagits med i den tryckta utgåvan av SMB och med ballader som tidigare varit kända men inte tryckts i SMB. Vid digitaliseringen av balladerna använder projektet sig av Menota handbook och man ansluter sig alltså till Menotas rekommenderade standard.

Karl berättade också at arbetet med att göra det omfattande material som transkriberats och kodats inom ramen för Vadstenaprojektet fortsätter. I nuläget ligger endast ca 20% av det upparbetade materialet på Menotas arkivsida. Detta kommer att kompletteras efter hand.

Claes Gejrot berettede om verksamheden vid Svenskt Diplomatarium (Riksarkivet, Stockholm) 2007–2008:

Diplomatarieutgivning: Reguljär utgivning pågår av brevmaterialet för år 1377. Detta häfte (volym 11:2) beräknas utkomma under hösten 2009. Traditionell bokutgivning sker parallellt med elektronisk publicering via Huvudkartoteket online (www.statensarkiv.se/sdhk).

Penitentiarieprojektet: Under hösten 2008 utkommer en separat volym innehållande svenskt material rörande i det påvliga penitentiarieämbetets medeltida registervolymer. Editionen (”Auctoritate Papae. The Church Province of Uppsala and the Apostolic Penitentiary 1410–1526”) publiceras i en appendixserie till Svenskt Diplomatarium. Innehållssammanfattningar görs elektroniskt tillgängliga genom Huvudkartoteket. En internationell konferens i Stockholm 23–24 oktober 2008 anordnas i samband med releas av denna utgåva.

IT-redaktör och XML-baserad utgivning. Diplomatariet har under året anställt en särskild redaktör för att kunna utvidga och fördjupa IT-satsningen, särskilt gäller detta elektronisk utgivning av texter, där vi hoppas kunna gå över till XML-publicering. På sikt är ambitionen att Diplomatariets texter (nu ca 12 000 textsidor på latin och fornsvenska) skall kunna anpassas bättre efter MENOTAs standard och ingå i dess sökdatabas.

ADEEL-projektet. Diplomatariet har under året inlett ett europeiskt samarbete inom projektet ADEEL (Album Diplomatique Européen En Ligne), som har ambitionen att presentera ett urval kommenterade diplomtexter från olika länder i Europa.

Bilder av original. Under 2009 planeras en första omgång av bilder på pergamentsoriginal att göras tillgängliga via internet (Huvudkartoteket). Med tiden kommer denna satsning att omfatta samtliga medeltida originalbrev (på pergament och papper) förvarade på Riksarkivet (ca 20 000 dokument).

Lars-Erik Edlund berettede at der udgives ingen tekstudgave hos Svenska fornskriftsällskapet i dette år, men sällskapet planerer dog under året udgivning af flere undersøgelser.

Anna Wolodarski arbejder med katalogisering af latinske håndskrifter i Kungliga biblioteket. Codex Gigas er digitaliseret og katalogiseret samt at faksimiler, håndskriftsbeskrivelse og -analyse og meget mere er tillgængeligt på Codex Gigas’ netside. Desuden er digitalisering af fornsvenska håndskrifter på gang.