Protokollering av de frammøtte representantene, inkl. eventuelle observatører. Vurdering av beslutningsdyktighet. Valg av ordstyrer og referent.

• Råd for Menota 2016-2018

 

Referat fra det forrige rådsmøtet.

• Referat fra rådsmøte i Oslo 01.09.2017

 

Rapporter om virksomheten siden det forrige rådsmøtet ble lagt ut 21. august 2018, og er gjengitt nedenfor. Det vil som alltid bli åpnet for spørsmål, tillegg og kommentarer til statusrapportene for landene i nettverket. Dette vil komme inn i referatet på slutten av hver landsrapport.

 

Danmark

Rapporterne fra Danmark er indsamlet af Alex Speed Kjeldsen, der også er ansvarlig for rapporten fra NorS. Ansvarlig for rapporten fra DSL er Simon Skovgaard Boeck.

• Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS), Københavns Universitet

Som omtalt i sidste årsrapport er Nordisk Forskningsinstitut blevet fusioneret med INNS (Institut for nordiske studier og sprogvidenskab). Navnet på det nye institut er Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS). Den nye instituthjemmeside er www.nors.ku.dk.

Ved Den Arnamagnæanske Samling (AMS) er Rasmus Gudmundsen Bjørn, hvis ansættelse er blevet forlænget med ét år, fortsat sit redaktionelle arbejde i relation til de to første planlagte bind af den digitale serie Editiones Arnamagnæanæ Electronicæ (EAE). Det drejer sig om Anne Mette Hansens udgave af Marine Jespersdatters bønnebog og Alex Speed Kjeldsens udgave af kongesagahåndskriftet Morkinskinna der forventes udgivne i 2019.

I løbet af det seneste år er der blevet tilføjet billeder af omtrent hundrede AMS håndskrifter på handrit.org, således at det samlede antal nu er oppe på 282 (yderligere statistiske oplysninger kan findes på https://handrit.is/en/statistics).

I relation til håndskriftkatalogisering og handrit.org kan det noteres at Katarzyna Kapitan og Kivilcim Yavuz er blevet ansat i ét år til at katalogisere hhv. nyanskaffelser og latinske håndskrifter i den arnamagnæanske håndskriftsamling. Endvidere arbejder en studentermedhjælp på xml-ficeringen af Katalogen over de islandske håndskrifter i British Library (der sigtes på såvel publikation i bogform som inkorporering i handrit.org).

Instituttet er ved at afslutte digitaliseringen af en lang række samlinger. Alle sort-hvide håndskriftbilleder (herunder diplomer) er nu scannede i høj opløsning, og langt de fleste er allerede gjort frit tilgængelige (under en Creative Commons licens) i et web-interface. Samlingerne kan tilgås på http://digitalesamlinger.hum.ku.dk/, et site som endnu er i en form for beta-version, men som snart vil få et bedre interface med forbedrede søge- og visningsmuligheder.

På den arnamagnæanske sommerskole der dette år foregik på Island, er der på Basic Level blevet undervist i XML-baseret transskription, hvilket var populært blandt de studerende. Endvidere har den såkaldte Master Class benyttet XML ved transskription og annotation af håndskrifter.

Efteråret 2017 udviklede Tarrin Wills et system der understøtter nogle af anbefalingerne i kapitlet om 'linking to external resources' i beta-versionen af Menotas håndbog. Der er tale om et web-interface (p.t. tilgængeligt på http://skaldic.abdn.ac.uk/m.php?p=menota) som gør det muligt at importere og processere XML filer, således at der indsættes relevant information med links til eksterne ressourcer. Dette inkluderer: 1) Referencer til lemmata i ONP/Lexicon Poeticum, 2) Referencer til stednavne i Geonames.org og 3) Referencer til Wikidata.

Systemet understøtter en proces til lemmatisering af ikke-homograf-separerede lemmata som allerede forefindes i XML-filerne. Denne automatiske process har vist sig korrekt i over 99,9% af tilfældende (ifølge kontrol foretaget af ONP's redaktører). Systemet blev præsenteret ved Euralex 2018 konferencen (jf. Tarrin Wills, Ellert Þór Jóhansson, Simonetta Battista, ‘Linking Corpus Data to an Excerpt-based Historical Dictionary’, Proceedings of the XVIII EURALEX International Congress: Lexicography in Global Contexts 17-21 July 2018, Ljubljana, ed. Edited by Jaka Čibej, Vojko Gorjanc, Iztok Kosem and Simon Krek, pp. 979-88 euralex2018.cjvt.si/wp-content/uploads/sites/6/2018/07/Euralex_2018.pdf).

Systemet indeholder også et interface til manuel lemmatisering af ord og linkning til ONP/LP (erfaringen har vist at man kan lemmatisere omkring 500 ord i timen) samt morfosyntaktisk analyse. Forslag baseres på en statistisk analyse af allerede analyseret materiale fra forskellige projekter (i alt omtrent 3 millioner lemmatiserede ord).

Arbejdet inden for det i sidste statusrapport omtalte Velux-finansierede projekt "Skrift og tekst i tid og rum" fortsætter. Størstedelen af korpus er transskriberet på facs-niveau, og der arbejdes i øjeblikket bl.a. på delvist automatisk indføring af andre tekstgengivelsesniveauer, og inden for en overskuelig fremtid bl.a. også lemmata og andre sproglige annotationer.

Sideløbende arbejdes der fortsat på udviklingen af MenoTaB, et open source system til undersøgelse, udgivelse og formidling af håndskrevne tekster i digitalt og trykt format. Samme system understøtter publicering af tekster i serien EAE.

Sommeren 2018 er der blevet ansat en ph.d.-studerende som inden for rammerne af Velux-projektet arbejder med forskellige forhold relateret til natursprogsbehandling og maskinlæring (navnlig automatisk datering og gruppering af skriverhænder).

Oldtidssagaprojektet er leveringsdygtig i følgende sagaoversættelser til Menota i efteråret 2018: Gøtreks saga, Rolf Gøtrekssøns saga, Asmund Kæmpedræbers saga, Sagaen om Half og hans kæmper, Totten om Toke Tokessøn, Torsten Vikingssøns saga, Fredtjof den Modiges saga, Om Fornjot og hans slægt, Om Opplands konger, Ketil Høngs saga, Grim Loddenkinds saga, Pile-Ods saga, Ån Buespænders saga, Sturløgs saga, Ganger-Rolfs saga, Halfdan Ejstenssøns saga og Romund Gripssøns saga.

Ved Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP) er planen at færdiggøre redigeringen af simpleks adjektiver i indeværende år. Sideløbende arbejdes på redigering af pronomerne.

Redaktørstaben er netop blevet udvidet med Tarrin Wills der indledningsvis vil gennemgå en række tidligere producerede engelske artikler (som en anden redaktør vil forsyne med danske definitioner) og ellers forsyne allerede producerede dansksprogede artikler med engelske definitioner.

Alle tekster udkomne efter 2005 er nu blevet føjet til ONP's korpus, og tanken er at man fra nu af vil holde sig ajourført i denne henseende samtidig med at man udfylder de huller der findes i relation til de skannede tekster.

Giovanni Verri begynder som praktikant og studentermedhjælp på ONP fra september 2018 og skal indtaste Codex Scardensis og lægge grunden til en udgave.

I relation til sitet Digitale Undersøgelser af Dansk Sprog (DUDS, http://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/aeldste_danske_viseoverlevering) er der sket mindre fremskridt i løbet af det seneste år. Flere folkeviser (ballader) fra den ældste overlevering er blevet forsynet med neutral sprogform med henblik på tilgængeliggørelse på DUDS-sitet (i alt findes nu ca. 130 viser med neutral sprogform). Erstatningen af den ældre søgegrænseflade på CLARIN DK med en mere brugervenlig udgave baseret på den göteborgske Korp er dog ikke kommet så langt som ventet, da man er stødt på en række tekniske forhindringer. I praksis betyder det at viserne stadig er søgbare via den gamle CQP-grænseflade (https://info.clarin.dk/clarin-dk-infrastrukturen/brug-clarindk/soeg-i-tekst/viser/), men at de viser man derudover har forsynet med neutral sprogform siden sidst, ikke kan gøres tilgængelige for søgning sådan som landet ligger p.t.

• Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL)

Diplomatarium Danicum, www.diplomatarium.dk, arbejder ufortrødent videre med at udgive materialet fra perioden 1413-1439 online. Dags dato er 40 procent nået, hvilket er i overensstemmelse med planen. De trykte bind er blevet skannet ind (dette er sket inden for rammerne af det ovenfor omtalte projekt "Skrift og tekst i tid og rum"), og frem til bevillingsperiodens udløb 30. juni 2021 vil DSL's it-afdeling arbejde på at indpasse de skannede tekster i hjemmesidens design.

Arbejdet med middelaldertekster.dk – nu en del af tekstnet.dk – fortsætter på nedsat blus, idet arbejdet med de digitale lægebøger endnu ikke er tilendebragt. Det ændrede domænenavn skyldes bl.a. et ønske om at udgive også efterreformatoriske tekster i samme format. Et nyt stort projekt om reformationstidens salmesang – tekst og musik – er iværksat; det har formentlig mere principiel end indholdsmæssig interesse for Menota, men da navnlig fordi projektet, der involverer musikhistorikere, filologer, datalingvister og it-personale, udgiver salmebøgerne ved at inkorporere MEI-opmærkede filer i TEI-filer.

 

Island

• Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum (rapport ved Haraldur Bernharðsson).

1. Håndskriftkatalogisering på www.handrit.is

Arbejdet med handrit.is, den digitale katalogisering og fotografering af håndskrifterne i de tre samlinger, Den Arnamagnæanske samling, Landsbókasafn og Stofnun Árna Magnússonar, forsætter. Antallet katalogiserede håndskrifter er i august 2018 totalt 10.041 (august 2017: 9.823), 2.382 håndskrifter er blevet digitaliseret (august 2017: 2.228) og håndskriftsider som kan vises på Internettet er 546.778 (august 2017: 505.941).

2. Codex Regius af Snorra-Edda

Forskningsprojektet Codex Regius af Snorra-Edda som ledes af Haukur Þorgeirsson på Árni Magnússon instituttet fortsætter. Teksten af GKS 2367 4to er nu blevet transkriberet i sin helhed på tre niveauer, facsimile, diplomatic og normaliseret. Desuden er hele teksten blevet lemmatiseret og analyseret morfosyntaktisk. Teksten og analysen korrekturlæses nu.

3. Undervisning i elektronisk transkribering af middelaldertekster

Den 22.–23. maj 2018 holdt Haraldur Bernharðsson og Þórdís Edda Jóhannesdóttir en workshop ved Islands universitet i elektronisk transkribering af nordiske middelaldertekster ifølge Menota standarden (Workshop on the electronic editing of Old Norse texts). Ialt 12 internationale studerende deltog. Elektronisk transkribering var ligeledes del av International Summer School in Scandinavian Manuscript Studies som tog sted i Reykjavík 1.–10. august 2018. Undervisning var på tre niveauer, “basic”, “advanced” og “master class”. Undervisning og træning i elektronisk transkribering ifølge Menota standarden fand sted på “basic” niveauet for 32 studerende (undervist af Haraldur Bernharðsson) og elektronisk transkribering blev brugt for udgivelsesprojektet i “master class” (ledet af Matthew Driscoll og Þórunn Sigurðardóttir).

 

Norge

Rapportene fra Norge er innsamlet av Odd Einar Haugen.

• Institutt for lingvistiske og nordiske studier (ILN), Universitetet i Oslo

Forskingsprosjektet “Bokstavar mellom runer og manuskript” er nå kommet i gang under ledelse av postdoc. Elise Kleivane. Prosjektet, som er finansiert av Norsk forskningsråds (NFR) satsing “Unge forskertalenter”, skal dokumentere og forske på innskrifter med latinske bokstaver fra norsk vikingtid og middelalder.

Anna C. Horn, postdoc. på prosjektet Modes of Modification: Variance and Change in Medieval Manuscript Culture, arbeider med en utgave og oversettelse av Magnus Lagabøtes landslov (se umiddelbart nedenfor). Dette arbeidet skjer i forståelse med lederen av prosjektet, prof. Karl G. Johansson.

• Magnus Lagabøtes landslov 750 år, Universitetene i Bergen og Oslo (rapport ved Odd Einar Haugen)

Anna C. Horn har nå overtatt hele arbeidet med den kommende utgaven og oversettelsen av Magnus Lagabøtes landslov etter hovedhåndskriftet Holm perg 34 4to. Utgaven får gammelnorsk tekst på venstresidene og oversettelse til bokmål på høyresidene. Den gammelnorske teksten bygger på den som er publisert i Menota.

Prosjektleder for utgaven er Odd Einar Haugen, og planen er at manuset for utgaven (bortsett fra innledningen) skal være klart i løpet av 2018. Utgaven vil bli publisert av Riksarkivet.

• Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen (rapport ved Odd Einar Haugen)

Juliane Tiemann, phd-stipendiat ved instituttet, er på det nærmeste ferdig med å fullføre den morfologiske annotasjonen av Konungs skuggsjá i AM 243 ba fol. Rundt en tredjedel av denne hadde falt ut av den teksten som ble overført fra Oslo til Bergen. Under dette arbeidet kunne hun bruke ordbokssedlene ved Gammelnorsk ordboksverk, som er med i overføringen fra Oslo til Bergen. Mesteparten av annotasjonen ble imidlertid foretatt uten slik støtte. Annotasjonen ble foretatt direkte i XML-filene.

Nina Stensaker har publisert utgaver på tre nivåer av en rekke fragmenter av Konungs skuggsjá i Menota. Hun tiltrer som phd-stipendiat ved instittuttet 17. september 2018. Hun skal arbeide med de såkalte litterære norske og islandske fragmentene i Riksarkivet (dvs. alle tekster utenom lovtekstene).

Phd-stipendiatene Zuzana Stankovitsová og Patrick Farrugia har gått i gang med å transkribere flere tekster i Menota. Disse vil bli lagt ut i løpet av de kommende årene.

• NLA Høgskolen, Bergen (rapport ved Ingvil Brügger Budal)

En presentasjonsvideo av Menota er nå lagt ut på YouTube: Introduksjon til Menota.

Videoen er utarbeidet i samarbeid med HVL MedieLab (Høgskulen på Vestlandet) og Språksamlingane i Bergen.

• Universitetsbiblioteket i Bergen (rapport ved Rune Kyrkjebø)

Språksamlingene ved Universitetsbiblioteket i Bergen, er i gang med å digitalisere E.H. Linds Norsk-isländska dopnamn ock fingerade namn från medeltiden (Oslo 1931). Vi er videre i gang med å sondere mulighetene for et prosjekt om Diplomatarium Norvegicum i samarbeid med Arkivverket. Språksamlingene arbeider også med stedsnavnløsninger som med tiden vil kunne være autoritetslister.

Språksamlingene har samarbeidet med Menota om den fullstendige overføringen av de morfologisk annoterte filene av Þiðreks saga. Her har Tam Blaxter, Cambridge, ytt verdifull assistanse.

Nettstedet menota.org er teknisk migrert til «UH-skyen» (UH-IAAS) i samarbeid mellom UB Bergen og UiBs IT-avdeling.

• Riksarkivet, Oslo (rapport ved Jo Rune Kristiansen Ugulen)

Arnhild Aasen arbeider med Regesta Norvegica XI, som dekker 1430-åra. Arbeidet er forventa ferdigstilt i 2020.

Jo Rune Kristiansen Ugulen arbeider i hovudsak med Diplomatarium Norvegicum XX, og korpus på 536 brev frå perioden mellom 1056/1063 og 1522, er på plass. Breva er i hovudsak på latin, med nokre på lågtysk, nederlandsk, fransk, engelsk, norrønt og norsk/dansk. Manus er på det næraste ferdig. Andre gongs kollasjonering er gjennomført, og vi avventar ein siste korrekturrunde, før manus kan gå til fagfellevurdering – vonleg ved utgangen av året. Utgjeving er planlagt i 2019. Ved sidan av dette arbeidet pågår også det innleiande arbeidet med DN XXIV.

Håkonar saga Hákonarsonar. Etter ein del tekniske utfordringar, har Florian Grammel nyleg levert hovudteksten med variantapparatet fysisk fletta inn. Dette skal i løpet av hausten kontrollerast ved Riksarkivet. Dersom flettinga har vore vellukka, kan band I, tekst og omsetjing, tidlegast trykkast i 2019. Når det gjeld band II, er det ikkje ressursar til vidare kollasjonering av variantapparatet. Riksarkivet planlegg i staden digital utgjeving av ein beta-versjon av variantapparatet samstundes med publiseringa av band I.

Norges innskrifter med de yngre runer, bd. 7. Artikkeldelen av manus vart fagfellevurdert våren 2018. Utgjevar skal no redigera artiklane og utarbeida føreord, registre og utføra biletredigering. Utgåva er planlagt ferdig i 2019.

• Nasjonalbiblioteket, Oslo (rapport ved Espen Karlsen)

Espen Karlsen har fortsatt sitt arbeid med Dictionary of Norwegian Medieval Latin og tekstbanken den tar utgangspunkt i. Tekstbanken vil kunne fullføres i nær fremtid med unntak av de latinske tekstene i Norges gamle Love, som det er flest av i annen rekke. Arbeidet med ordboken går videre. Det er nå ansatt to personer i prosjektstillinger (Ingrid Sperber og Eva Taranova) foruten prosjektleder Espen Karlsen. Det er publisert tre artikler (to ved Karlsen, én ved Karlsen & Sperber) om prosjektet og om dets forhistorie, som går tilbake til 1920.

Videre har Espen Karlsen (sammen med Tor Weidling) publisert en artikkel om biblioteket i Halsnøy augustinerkloster hvorfra like under 40 manuskripter (fra ca. 1100–1500), de fleste latinske, har latt seg identifisere i fragmentmaterialet i Riksarkivet, Oslo (i E. Haug, Fra avlatshandel til folkekirke. Reformasjonen gjennom 500 år, Oslo 2017). Han har også skrevet avsnittet om latin og gresk for bind 2 av Norsk språkhistorie (2018), samt en artikkel om latin i Norge fra middelalder til nytid, blant annet om latin ved Olav Kyrres hoff, om de norske kongenes latinbruk og om Danmark-Norges valg av språk i diplomatiet frem til 1750 (i B. Lavold og J. Ødemark (red.), Reformasjonstidens religiøse bokkultur cirka 1400–1700, Oslo 2017: Nasjonalbiblioteket).

Håndskriftsamlingen (Seksjon for privatarkiv) har digitalisert ett fragment av Landsloven fra 1400-tallet (NB Ms.8° 2037), samt fem danske oversettelser av Landsloven fra 1500-tallet (NB Ms.fol. 5, Ms.fol. 230, Ms.4° 377, Ms.4° 694, Ms.4° 736). I tillegg kommer følgende manuskripter:

Andre nordiske manuskripter
- Ms.4° 507: Bylov, fra 1500-tallet
- Ms.8° 58: islandsk bønnebok, fra 1500/1600-tallet
- Ms.8° 75: Norske segl, ved Arne Magnussen

Ikke-nordiske pergamentmanuskripter:
- Ms.4° 755: Sachsenspiegel, ca. 1400
- Ms.8° 1757: Julian, erkebiskop av Toledo: “Prognosticon futuri seculi,” 1200-tallet
- Ms.8° 2431: Marcus Tullius Cicero: “Paradoxa (Stoicorum), De senectute, De amicitia,” 1300-tallet

Verdens største private samling av kart over Norge og Nordområdene ble i fjor kjøpt av Sparebankstiftelsen DNB fra USA og overført til Nasjonalbiblioteket. William B. Ginsbergs kartsamling er den mest verdifulle gaven biblioteket noensinne har mottatt. Samtidig bevilget Regjeringen midler til et nytt kartsenter i Nasjonalbiblioteket. Kartsenteret er nå under bygging.

Den amerikanske samleren William B. Ginsberg har bygget opp sin samling med kart over Norge og nordområdene gjennom 30 år. Samlingen består av atlas og løse kartblad, til sammen flere tusen kart fordelt på rundt tusen enheter. Verdien er satt til rundt 60 millioner kroner. Samlingen strekker seg fra slutten av 1400-tallet og ut 1800-tallet, med det første trykte nordenkart og det første trykte verdenskart der Norden er med, begge fra utgaven av Ptolemaios’ verk Geographia utgitt i Ulm i Tyskland i 1482, som de eldste. Ginsberg har anskaffet kartene fra hele verden.

 

Sverige

Rapporterne fra Sverige er innsamlet av Marco Bianchi.

• Svenskt Diplomatarium, Riksarkivet (rapport ved Ingela Hedström)

Arbetet med projektet TORA (Topografiskt register på Riksarkivet) är inne på sitt sista år. I projektet digitalisars och koordinatsätts DMS (Det medeltida Sverige) i xml/tei.

I forskningsprojektet DMS har kartläggningen av Vårfruberga kloster publicerats.

Svenskt Diplomatarium har tryckt breven för år 1380 (volym 11:5). Alla poster har också digitaliserats och finns sökbara i SDHK (Svenskt Diplomatariums Huvudkartotek).

Databasen Fornsvensk bibliografi har fått en ny hemsida, och planer finns på ett samarbete med det RJ-stödda projektet ”Text till Tiden” (det katalogprojekt över fornsvenska handskrifter som Kungl. Biblioteket ansvarar för).

• Kungliga biblioteket (rapport ved Patrik Granholm)

TTT-projektet med målet att katalogisera och digitalisera de fornsvenska handskrifterna vid KB och Uppsala universitetsbibliotek kommer att avslutas under våren 2019 och då kommer beskrivningar av drygt 260 handskrifter att publiceras i Manuscripta-databasen.

KB har under våren lanserat Arken, en söktjänst för KB:s personarkiv och enskilda arkiv, som ersätter Ediffah.

Under det gångna året har följande fornsvenska, danska och isländska handskrifter digitaliserats:

* B 16, Magnus Erikssons landslag
* B 32, Kristoffers landslag. Upplandslagens kyrkobalk
* B 68, Dansk översättning av Gutalagen
* B 129, Mariestadtz lagh book anno 1597
* B 168, Magnus Erikssons landslag, 1429
* B 170, Magnus Erikssons stadslag. "Söderköpings lagbok", 1387
* C 81, Recesser till Gutalagen
* D 3a, Historia Trojana eller Troijaborgs Chrönika, 1529
* D 411, Olaus Petri: En svensk krönika
* X 501, Peder Månssons “Liber A”
* X 502, Peder Månssons “Liber B”
* Rål. Fol. 195, Rune, almanacka

KB har även gjort ett nyförvärv under året. Det rör sig om ett exemplar av förstautgåvan av Saxo Grammaticus Gesta Danorum innehållande en handskriven skildring av Stockholms blodbad av Olaus Magnus samt talrika marginalanteckningar.

• Uppsala universitet (rapport ved Marco Bianchi og Lasse Mårtensson)

Arbetet inom det av Riksbankens jubileumsfond finansierade projektet Nya ögon på Sveriges medeltida skrivare fortskrider. Mer information finns i rapporten från 2015 och på RJ:s webbsida.

Inom projektet Digitala Birgitta pågår xml-uppmärkningen av Birgittahandskrifterna.

Riksantikvarieämbetets och Uppsala universitets gemensamma projekt Evighetsrunor är inne på sitt andra verksamhetsår. Projektet har som syfte att bygga upp en digital plattform för runforskning, vars kärna består av Samnordisk runtextdatabas och korpusverket Sveriges runinskrifter. Runinskrifterna kommer att märkas upp med minimal xml, men inom projektet kommer även specifikationer för en fullödig filologisk och språklig annotering att tas fram.

Även projektet Fornnordisk omvärldsuppfattning är inne på sitt andra år. Syftet med projektet är att samla och kartera utländska ortnamn i svenska och danska medeltida handskrifter.

• Språkbanken, Göteborgs universitet (rapport ved Gerlof Bouma)

Inget att rapportera.

 

Bakgrunn: I Danmark er det allerede i gang et større prosjekt som arbeider med diplomer, finansiert av Velux-fonden:

• Skrift og tekst i tid og rum

I Norge er to andre prosjekter i søknadsfasen. Det ene planlegger å arbeide særskilt med diplomer, det andre vil bygge opp et diakront korpus over norsk språk, hvor diplomer kommer til å være en viktig kildetype.

Koding av diplomer med bruk av Menotas ressurser reiser en del praktiske spørsmål, særlig med tanke på utformingen av header, men også når det gjelder omfang og type av annotasjon. Dette er spørsmål som bør diskuteres på bred basis.

Ivar Berg (Trondheim) har forfattet et kort notat om koding av diplomer i Menota:

• Diplomatarium Menotae

Innledning ved Alex Speed Kjeldsen (København).

 

Bakgrunn: Innskrifter i runer har hittil ikke vært kodet i Menota. Med den nye WOFF-teknologien (Web Open Font Format) er det imidlertid ingenting i veien for å kode runeinnskrifter direkte med runetegn, og translitterere dem til det latinske alfabetet, alt innenfor rammene av flernivå-kodingen i Menota. I likhet med kodingen av diplomtekster må man ta stilling til praktiske spørsmål med tanke på utforming og innhold av header, lenking til billedmateriale, tilknytning av oversettelser, og gjerne også språklig annotasjon.

Dette er igjen et spørsmål som bør diskuteres på bred basis, og gjerne i forbindelse med et pågående svensk prosjekt:

• Evighetsrunor

Innledning ved Marco Bianchi (Uppsala).

 

Arbeidet med revisjonen av Menota Handbook går stadig fremover, om enn ikke så raskt som vi hadde håpet. Under alle omstendigheter er arbeidet med versjon 3.0 kommet langt, og det er lagt til flere nye kapitler:

• Menota Handbook, v. 3.0 beta

For tiden deltar disse i revisjonen: Haraldur Bernharðsson (Reykjavík), Alex Speed Kjeldsen, Beeke Stegmann og Tarrin Wills (København), Friederike Richter (Berlin), Odd Einar Haugen og Robert K. Paulsen (Bergen), Karl G. Johansson (Oslo) og Marco Bianchi (Uppsala).

Innledning ved Odd Einar Haugen (Bergen).

 

Her gir vi deltagerne en mulighet til å presentere prosjekter eller demonstrere ulike verktøyer for tekstkoding og annotering. Interesserte kan melde fra til lederen av arkivet.

Innledninger etter avtale.