Referat fra rådsmøde i Menota, Reykjavík 31.08.2007

Alle faste repræsentanter i rådet for Menota var indkaldt til mødet.
Mødet afholdtes ved Háskóli Íslands (Oddi) i fra kl. 9-16.

Punkt 1: Konstituering af mødet

Mødet åbnedes ved at Guðvarður M. Gunnlaugsson bød deltagerne velkommen. Mødeledelsen blev derefter overtaget af Odd Einar Haugen som også valgtes til ordstyrer. Alex Speed Kjeldsen valgtes som referent.

Mødet konstitueredes med følgende deltagere:

Matthew J. Driscoll, (Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet)
Guðvarður Már Gunnlaugsson (Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Háskóli Íslands)
Odd Einar Haugen (Nordisk institutt, Universitetet i Bergen)
Ebba Hjort (Det danske Sprog- og Litteraturselskab, København)
Bent Jacobsen (Ordbog over det norrøne prosasprog, Københavns Universitet)
Karl G. Johansson (Institutt for lingvistiske og nordiske studier, Universitetet i Oslo)
Merete Jørgensen (Det danske Sprog- og Litteraturselskab, København)
Alex Speed Kjeldsen (Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet)
Kristín Bjarnadóttir (Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Háskóli Íslands)
Boel Lindberg (Pedagogiska institutionen, Avdelningen för bild och musik, Växjö universitet) Christian-Emil Ore (Enhet for Digital Dokumentasjon, Universitetet i Oslo)
Roger Andersson (Riksarkivet, Stockholm) Tor Ulset (Riksarkivet, Oslo)

Växjö Universitet er optaget som nyt medlem.

Forfald: Det Kongelige Bibliotek, København; Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet; Kungliga Biblioteket, Stockholm; Språkbanken, Göteborgs universitet; Det svenska fornskriftsällskapet.


Punkt 2: Referatsager

Referatet fra rådsmødet i København 25.08.06 godkendtes uden ændringer. Ingen indvendinger mod styrets optagelse af Växsjö Universitet.


Punkt 3: Valg af styre

Efter indstilling fra en valgkomite bestående af Jon Gunnar Jørgensen (Universitetet i Oslo) genvalgtes det siddende styre som ved udgangen af 2006 bestod af Odd Einar Haugen (leder, Norge), Karl. G. Johansson (viceleder, Sverige), Alex Speed Kjeldsen (Danmark) og Guðvarður Már Gunnlaugsson (Island). Bortset fra Sigurgeir Steingrímsson (Island) som havde udtrykt ønske om fløsning, genvalgtes alle suppleanter tillige. Valget af nyt styre skete uden protester.

Det nye styre har dermed følgende sammensætning:

Faste repræsentanter: Odd Einar Haugen (leder, Norge), Karl. G. Johansson (viceleder, Sverige), Alex Speed Kjeldsen (Danmark) og Guðvarður Már Gunnlaugsson (Island)

Suppleanter: Mette Gismerøy Ekker (Norge), Roger Andersson (Sverige), Britta Olrik Frederiksen (Danmark) og Kristín Bjarnadóttir (Island)


Punkt 4: Statusrapport for arkivet

Danmark

Alex S. Kjeldsen berettede at man ved Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet (som ikke var repræsenteret ved årets rådsmøde), har publiceret tidligere på CD-rom udgivne tekster på nettet i html-format. Det drejer sig nærmere bestemt om Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase og Den ældste danske viseoverlevering)

Fra sit eget institut, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet, berettede Alex S. Kjelsen at der endnu ikke var taget skridt til undersøgelse af mulighederne for digitalisering af de på sidste rådsmøde omtalte magnetbånd. Han vil selv tage kontakt til Rigsarkivet senere på året desangående.

Desuden fortalte han at man ved instituttet har bestilt fonten Andron som er udviklet i samarbejde med Medieval Unicode Font Initiative. Denne font vil i fremtiden blive anvendt i publikationer fra Den Arnamagnæanske Samling og Den Arnamagnæanske Kommission. Særlig interessant for andre udgivelsesinstitutioner er det i denne forbindelse at man ved Nordisk Forskningsinstitut har gennemgået fonten og bestilt flere hundrede tegn (særlig i kursiv) som er nødvendige for udgivelserne i bl.a. Editiones, Bibliotheca og Ordbog over det norrøne prosasprog. Efter indkorporeringen af disse i en udvidet version af Andron, som er stillet i udsigt efteråret 2007, vil fonten ikke blot være interessant for webpublikationer af middelaldertekster, men også for egentlige trykte udgaver m.m.

Endelig berettede Alex S. Kjeldsen, at de i fjor omtalte tekster af Egils saga og Eyrbyggja saga beklageligvis endnu ikke er "menotiserede", men tilføjede at der er begrundet håb om at det vil kunne ske i løbet af 2008.

Fra Den Arnamagnæanske Samling under Nordisk Forskningsinstitut berettede Matthew J. Driscoll yderligere at man sammen med Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum og Landsbókasafn Íslands har fået tilsagn om bevilling til et større EU-projekt, Enrich, om håndskriftkatalogisering. Den endelige bevilling foreligger dog endnu ikke da man befinder sig på forhandlingsstadiet.

Matthew J. Driscoll berettede tillige at man ved den Arnamagnæanske Samling har søgt om midler til et treårigt projekt centreret omkring fornaldarsögur. Bevilliges midler til dette projekt, vil det være interessant for Menota fordi et stort korpus af fornaldarsögur vil kunne optages mere eller mindre direkte i tekstbanken.

Merete Jørgensen berettede om fire projekter: 1) Projektet Studér Middelalder på Nettet er afsluttet. Pga. manglende økonomi er ikke alle tekster tilgængelige på nettet, men en stor del er der direkte adgang til på projektets hjemmeside. 2) Arbejdet på Gammeldansk ordbog har måttet revurderes, og man har lavet en ny plan frem til 2011. Centralt i denne er digtialiseringen af seddelsamlingen som sammen med lemmalisten skal gøres tilgængelig på nettet. Arbejdet på dette påbegyndes forhåbentlig i indeværende år. 3) Der arbejdes på elektronisk tilgængelighed af Diplomatarium Danicum. Supplementet videreføres til 1450, også elektronisk, men dette er på nuværende tidspunkt på planlægningsstadiet. 4) Projektet Renæssancens sprog i Danmark er et treårigt projekt hvoraf halvdelen er forløbet. Det involverer etableringen af to databaser på nettet. For det første en tekstsamling med tekster på latin og dansk og for det andet en ordbogsbase med otte ordbøger/glossarer fra tiden (dansk, latinsk). Det forventes at begge baser er tilgængelige ved projektets afslutning i 2008.

Bent Chr. Jacobsen berettede om arbejdet ved Ordbog over det norrøne prosasprog, nærmere bestemt et treårigt digitaliseringsprojekt. Dette projekt, hvortil penge er bevilliget, har allerede udmøntet sig i indskanningen af hele seddelssamlingen, og der arbejdes for tiden på integrering af de indskannede sedler i ONPs database. Projektet indbefatter tillige digitalisering af samtlige af de af ONP anvendte tekster i løbet af projektets resterende to år (dette arbejde indledes i løbet af de kommende måneder). Det første materiale skulle meget gerne være offentligt tilgængeligt på nettet i løbet af 2007.

I en efterfølgende diskussion spurgte Odd Einar Haugen Bent Chr. Jakobsen om udgavernes format. Bent svarede at disse i første omgang vil foreligge som billedfiler, men at der på længere sigt tilstræbes OCR-behandling af materialet, og at der er taget højde for dette i forbindelse med kvaliteten af de indskannede tekster. Merete Jørgensen tilføjede at Gammeldansk ordbogs digitalisering ligner ONPs

Odd Einar Haugen spurgte videre om øvrige projekters erfaring med OCR-teknologi. Roger Andersson svarede at der var rimelig gode erfaringer i forbindelse med diplomatarieudgaverne, men at der ikke var udarbejdet systematisk oversigt over tidsforbruget. Örn Hrafnkelsson (Landsbókasafn Íslands) nævnte at de ved hans institution havde stor erfaring med OCR-genkendelse af tidsskrifter, og at gerne ville tale videre med ONP om dette hvis det kunne være til hjælp. Christian-Emil Ore tilføjede at hans erfaringer med OCR er at det går rimelig let, men at en efterfølgende korrektur er aldeles nødvendig. Desuden nævnte han at Norsk Ordbog har stor erfaring inden for området, og også har foretaget tidsmæssige beregninger af diverse processer i denne sammenhæng.

Bent Chr. Jakobsen opfordrede i øvrigt alle der ligger inde med tekster i en eller anden elektronisk form til at henvende sig til ONP for derved at undgå at samme arbejde udføres flere gange. I denne forbindelse gjorde Christian-Emil Ore sig til talsmand for at der på Menotas hjemmeside oprettes en liste over hvilke udgaver der er elektronisk tilgængelige med angivelse af format (billedfiler, OCR-tekster eller indtastede tekster). Han tilføjede at en sådan liste rimeligvis skal være interaktiv så brugere selv kan opføre og ajourføre oplysninger om relevante udgaver. Der var i rådet bred enighed om det ønskelige i en sådan liste.

I forbindelse med diskussionen af OCR-teknologi spurgte Boel Lindberg om nogen kendte til projekter med implementering af OCR på musiknotation, hvilket dog ikke var tilfældet.

Island

Guðvarður Már Gunnlaugsson orienterede om arbejdet ved Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum. Han indledte med kort at omtale det allerede af Matthew J. Driscoll omtalte EU-projekt, Enrich, for håndskriftdigitalisering. Herefter berettede han at digitaliseringen af håndskrifter nu igen skrider frem efter en kortere pause. Projektet omkring Codex Regius af den ældre Edda har der var arbejdet ganske meget på (først og fremmest af Haraldur Bernharðsson, Jóhannes B. Sigtryggsson og ham selv), og det skal afsluttes i løbet af vinteren og udgives i 2008. Endelig betonede han at instituttet efter sammenlægningen har fået en leksikografisk afdeling (Orðabók háskólans) og dermed står bedre rustet hvad elektroniske tekstressourcer angår.

Haraldur Bernharðsson tilføjede at han ligeledes var involveret i et projekt om islandsk sprog i 1800-tallet hvor der især på basis af en lang række samtidige breve opbygges et større korpus. Det falder naturligvis uden for Menotas egentlige fokus, men kan ganske givet bidrage med diverse aspekter som kunne være interessante for Menota.

Örn Hrafnkelsson (Landsbókasafn Íslands, observatør ved rådsmødet) berettede at man ud over det allerede nævnte Enrich projekt viderudvikler Saganet, og at man har påbegyndt digitaliseringen af en anden delsamling af håndskrifter.

Kristján Árnason og Bjarki Karlsson (begge Háskóli Íslands), som var mødt op til rådsmødet som observatører, berettede kort om deres igangværende projekt om studiet af norrøn metrik. Projektet som befinder sig på et indledende stadium, skal undersøge en række eddadigte på basis af xml-opmærkede tekster. Centrale begreber i denne forbindelse er bl.a. intonation, stavelsesstruktur, rytme og syntaks. På nuværende tidspunkt har man kun kigget nærmere på to eddadigte som er modtaget i "menotisk" form fra Codex Regius Projektet. Odd Einar bemærkede i denne forbindelse at det for Menota ikke mindst ville være interessant med tilbagemeldinger om den syntaktiske kodning, idet dette område slet ikke behandles i The Menota Handbook. Adspurgt af Alex Speed Kjeldsen svarede Kristján Árnason at den syntaktiske analyse endnu ikke er nærmere fastlagt. Christian-Emil Ore gjorde i denne forbindelse opmærksom på nødvendigheden af at Menota i mere udpræget grad tænker på mulighederne for syntaktisk kodning. Karl G. Johansson tilføjede at tilbagemeldinger om den metriske kodning også vil være særdeles velkomne, ikke mindst fordi der inden for rammerne af det omtalte projekt vælges en noget anden løsning end det mere eller mindre på Sieverts baserede forslag i The Menota Handbook. Som en kommentar til Menotas opmærkningsforslag gjorde Bjarki Karlsson opmærksom på nogle af de problemer som opmærkningen af sammensatte ord afstedkommer. Der er endnu ikke fremkommet en tilstrækkelig god løsning på dette delområde af opmærkningen.

Norge

Odd Einar Haugen berettede at Menota omsider har publiceret 12 tekster med forskellig grad af tekstgengivelsesniveauer, lemmatisering og morfosyntaktiske oplysninger. Arkivet der på nuværende tidspunkt rent fysisk befinder sig i Bergen rummer således islandske, norske og svenske middelaldertekster, men indtil videre ingen danske eller latinske. Inden en ikke alt for uoverskuelig fremtid vil tekstbanken imidlertid blive suppleret med latinsk tekst fra Lars Boje Mortensen.

Odd Einar Haugen berettede desuden at en række andre tekster også var på vej til publicering i tekstbanken. Det drejer sig i første omgang især om tekster fra Gammelnorsk ordbog og Alexanders saga fra Andrea de Leeuw van Weenen

Odd Einar Haugen omtalte tillige The Menota Lemmatisation Assistant (MLA) som i testfasen især er blevet anvendt af Maria Arvidsson på en meget stor mængde fornsvensk materiale og af Haraldur Bernharðsson og Jóhannes B. Sigtryggson i forbindelse med Codes Regius Projektet.

Endelig berettede han at man har indgået en aftale med AKSIS i bergen om støtte til driften af arkivet, og at der i denne forbindelse er oprettet en menotisk helpdesk ved Tone Merete Bruvik (henvisning på Menotas hjemmeside). Finansieringen af dette er endnu ikke helt på plads, men man håber på en snarlig afklaring.

Tor Ulset (Riksarkivet, Oslo) berettede at arbejdet med de latinske fragmenter er godt igang. Hidtil har man katalogiseret 1300 fragmenter, men arbejdet skal fortsætte og bl.a. udmønte sig i at alle ca. 5000 fragmenter kommer i en søgbar netkatalog. Fokus har ligget på de ældste diplomer der ligeledes vil blive grundigst behandlet. De gammelnorske fragmenter -- som er langt færre -- er der derimod ikke gjort noget ved.

Arbejdet på diplomatariet går videre, og der er stof til yderligere to bind som vil blive fuldført i trykt form. De østnorske kristenretter skal udgives i løbet af indeværende år. Endelig er det besluttet at sidste bind af Regesta Norvegica skal gøres søgbart på nettet.

Christian-Emil Ore ved Enhet for digital dokumentasjon (EDD) berettede at man har færdiggjort Tómas saga og Strengleikar, mens man fortsat arbejder på Den legendariske Olavs saga, Didriks saga og Konungs skuggsjá. De to sidstnævnte skulle blive færdige i indeværende år.

EDD indgår desuden i et projekt om Gammelnorsk Homiliebok. I dette er Indrebøs udgave skannet og korrekturlæst én gang. Der læses nu korrektur for anden gang, og det er tanken at teksten skal sammenkobles med en oversættelse (i elektronisk form). Det er endnu ikke afklaret om der kan findes midler til korrekturlæsning mod håndskriftet.

Der arbejdes også videre med udbedring af mangler i den elektroniske udgave af Diplomatarium Norvegicum, og diplommaterialet fra 1300- og 1400-tallet som nytranskriberedes i 60'erne og 70'erne skal der søges om penge til korrekturlæsning af. Resultatet af et sådant arbejde vil være en mængde "menotiske" tekster på dipl-niveau.

hvad angår metaordbogsprojektet har man lavet en test af bogstaven B hvor man har sammenkørt Fritzner, Gammelnorsk Ordbogsverk og ONP.

Christian-Emil Ore oplyste endelig at mange midler udløber næste år hvorfor man herefter må regne med mindre aktivitet inden for det gammelnorske felt.

Karl G. Johansson (Mellemnorsk ordbok) berettede at man for anden gang har fået afslag på en ansøgning om midler til et fælles projekt der involverer samtlige nordiske middelalderordbøger. Mere opløftende kunne han imidlertid også fortælle at Codex Wormianus er blevet lagt ud i Menotas tekstbank i sin fulde udstrækning. Det samme gælder for Hauksbóks Völuspá.

Desuden kunne han berette at han i øjeblikket arbejder på at gøre de otte digte i AM 748 4to tilgængelige, og at Anna Horn, en mastersstuderende ved ILN, næsten har færdiggjort en transskription af Holm Perg 34to indeholdende Kristinréttr, Magnús lagabœtirs landslag, Bjarkeyjarréttr, Farmannalög, réttarbœtr og Hirðskrá.

Sverige

Karl G. Johansson berettede at Vadstenaprojektet afsluttedes i fjor. Inden for rammerne af dette er der blevet transskriberet omtrent 1.500.000 ord fra perioden c1400-1526. To håndskrifter er lagt ud in extenso, mens der fra et tredje blot er lagt Barlaam legenden ud (resten af håndskriftet er dog transskriberet).

Karl G. Johansson berettede videre at man har søgt midler til et større projekt til katalogisering af samtlige på svensk grund befindende sig middelalderhåndskrifter. Ansøgningen er gået videre fra første runde, og det vurderes at der er omtrent 50% chance for at projektet kan realiseres.

Endelig kunne Karl G. Johansson berette at han har været indkaldt til et formelt møde med Riksbanken hvor de på eget initiativ viste interesse for tekstarkivets fremtid. Dette må betragtes som særdeles positivt i forhold til eventuelle kommende ansøgninger til Riksbankens Jubileumsfond.

Roger Andersson (Riksarkivet, Stockholm) berettede at diplomatariet fortsætter med sine udgivelser i bogform, men at databasen over middeltidsbreve tillige er tilgængelig på nettet. Desuden er de tekster som allerede er udgivet i trykt form, nu også søgbare på nettet, hvilket er muliggjort gennem indskanning og OCR-læsning af de trykte bind (om dette, se også referat fra rådsmådet 17. sept. 2004).

Roger Andersson kunne tillige berette at man har fået midler til fotografering af samtlige 15000-16000 af Riksarkivets diplomer. Denne bevilling udløber i oktober indeværende år, men der søges om midler til forlængelse af denne periode. Under alle omstændigheder må man dog regne med at det på en eller anden måde vil være muligt at færdiggøre fotograferingen. Billederne vil blive koblet til diplomteksterne, og der skulle gerne tilknyttes en IT-person der bl.a. skal sørge for mere professionel elektronisk publicering af materialet. Hvis det sker, vil det blive i overensstemmelse med Menotas retningslinjer.

Endelig nævnte Roger Andersson at også Riksarkivet er involveret i et projekt, Ars edendi, som er gået videre til anden runde efter ansøgning til Riksbanken. Dette projekt, som i givet fald vil blive ledet af Gunilla Iversen, har vist interesse for en sammenkobling med Menota.

Boel Lindberg (Växjö Universitet) berettede om et tredje projekt som er gået videre til anden runde blandt ansøgningerne til Riksbankens Jubileumsfond. Det drejer sig om et tværvidenskabeligt projekt som i givet fald vil involvere ni forskere. Fokus vil ligge på middelalderlige ballader i optegnelser fra 1800-tallet, og korpus vil udgøre omtrent 1000 håndskriftsider.

Endelig nævnte Odd Einar Haugen Maria Arvidsson som i forlængelse af Vadstena-projektet er igang med at lemmatisere et særdeles stort korpus af senmiddelalderlig svensk håndskrifttekst (flere hundrede tusinde ord) ved hjælp af The Menota Lemmatisation Assistant. Dette arbejde som løber et år frem fra juni 2007 at regne, skrider ganske hurtigt frem, og Menotas tekstbank vil inden for et år altså blive suppleret med en meget stort korpus af svenske tekster i lemmatiseret form.


Punkt 5: Åbning af Menotas tekstarkiv

Odd Einar Haugen indledte med at bemærke at punktet allerede til dels var blevet behandlet i forbindelse med hans egen redegørelse for forholdene i Norge i punkt 4. Ud over det der nævnte ønskede Odd Einar at diskutere to aspekter ved Menotas tekstbank og dens målgruppe. På nuværende tidspunkt må teksterne siges at være beregnet til eksperter. Dels må man kunne læse originalsprogene, og dels er det udelukkende primærkilderne der udgives. De to spørgsmål Odd Einar stillede var derfor 1) om det er ønskeligt at Menota også giver adgang til oversættelser af kilderne og 2) om også egentlige værker (og ikke blot primærkilder) skal finde adgang til tekstbanken.

Man nåede ikke frem til noget entydigt svar på dette oplæg. Karl G. Johansson bemærkede indledningsvis at det i forbindelse med det første spørgsmål var centralt at tage stilling til om der skal skabes egentlige redigerede, kritiske udgaver eller om der blot skal skabes mulighed for dette, mens de egentlige udgaver publiceres andetsteds. Alex Speed Kjeldsen tilføjede i denne forbindelse at man i givet fald må lave et kapitel i The Menota Handbook som behandler diverse aspekter omkring opmærkningen i kritiske udgaver. Han mente at det under alle omstændigheder kunne være en god ide at tilføje et sådant kapitel, i hvert fald med minimale retningslinjer for hvorledes varianter opmærkes. Dette ikke mindst af taktiske årsager, idet man kan give udgivelsesinstitutionerne retningslinjer for noget som er nødvendigt i langt de fleste trykte udgivelser og dermed gøre det mere attraktivt at skrive teksterne i menotisk xml fra begyndelsen. Roger Andersson gjorde opmærksom på at spørgsmålet om indkorporering af egentlige værker var interessant og muligvis centralt i forbindelse med latinske tekster hvor der er langt større tradition for egentlig værkbaseret udgivelsespraksis.

Til det andet spørgsmål bemærkede Ebba Hjort at hun fandt det interessant med indkorporering af oversættelser i en eller anden form. Merete Jørgensen tilsluttede sig dette, men bemærkede også at der vil være mange praktiske problemer at tage hensyn til, navnlig problemer af formidlingsmæssig karakter. Odd Einar Haugen bemærkede at det kan være en fare for Menota at udelukke for mange, og at man eventuelt kunne forestille sig en linkning til oversættelser i stil med linkning til billeder (sidevis). Han mente derfor at man kunne overveje et pilotprojekt med biglotopstilling og glossar. Samtidig gjorde han dog også opmærksom på at man hyppigt vil kunne løbe ind i problemer omkring copyright ved nyere oversættelser. Christian-Emil Ore bemærkede at egentlige oversættelser forekom ham mindre interessant i denne sammenhæng og mente at man i stedet fra de enkelte ord i kilderne burde linke til diverse leksika. Dette bifaldt såvel Karl G. Johansson som Merete Jørgensen og Alex S. Kjeldsen. Sidstnævnte rundede af med at gøre opmærksom på at den tidligere af Christian-Emil foreslåede liste over tekstressourcer som kunne oprettes som en del af Menotas hjemmeside, eventuelt kunne udvides til at dække større dele af formidlingen, herunder oversættelser. Han bemærkede dog også at noget sådant i givet fald ville kræve mere administration og tilsyn med listen, hvilket kan være et praktisk problem.


Punkt 6: Digitale faksimiler -- et nyt felt for Menota?

Hidtil har Menota ikke knyttet digitale faksimiler til teksterne, men fordi de er nyttige for mange brugere, og fordi de ved flere involverede institutioner er en tilgængelig ressource, er det oplagt at tilknytte sådanne til tekstbanken i fremtiden. Et centralt spørgsmål i denne forbindelse er hvorledes billederne og teksterne skal sammenkobles. Guðvarður Már Gunnlaugsson konstaterede at man ved hans institution ikke havde arbejdet meget med dette eller relaterede spørgsmål siden projektet "Með Flateyjarbók í farteskinu". Som oplæg til en diskussion om diverse aspekter omkring brugen af elektroniske faksimiler i Menotas arkiv gav Guðvarður herefter ordet til Andreas Vollmer som gav en kort præsentation af nogle relevante projekter som han havde arbejdet på ved sin afdeling ved Humboldt-Universität zu Berlin. For det første et projekt kaldet "HyperImage" hvor målgruppen er meget bred og dækker diverse grene af billedorienteret forskning (pilotpartnere fra historie, geografi og biologi). Målet for projektet er bl.a. udviklingen af en editor der letter opmærkning af dele af billeder og linkning mellem disse samt værktøjer til indeksering og søgning i materialet (xml-baseret). Det andet projekt (arbejdstitel: Trinity) koncentrerer sig ligeledes meget om den bagvedliggende struktur (bl.a. diverse spørgsmål om "repositories") og udviklingen af værktøjer til tagging af billeder. Modsat HyperImage skal der også fokuseres på tagging af billed-tekst-relationer (ikke blot billed-billed-relationer). Et eventuelt fremtidigt projekt som involverer Menota vil kunne trække på erfaringer fra ikke mindst det sidstnævnte projekt. Som en foreløbig arbejdstitel på et sådant fremtidigt projekt anvendte Andreas Vollmer "vellum.net" og gennemgik en række udfordringer og problemer der må tages hensyn til.

I en efterfølgende diskussion bemærkede Matthew J. Driscoll at der i TEI P5 allerede arbejdes på udviklingen af et tagset for billedmetadata. Udviklingen vil bl.a. ske inden for rammerne af det allerede omtale Enrich-projekt som har fået tilsagn om større bevillinger fra EU. Christian-Emil Ore efterspurgte derefter videst mulig dokumentation om det nærmere indhold i Enrich (især fordi der i Menota-regi -- bl.a. i samarbejde med Andreas Vollmer og med udgangspunkt i det af ham præsenterede materiale -- arbejdes på en større ansøgning om midler til et billedorienteret projekt (jf. næste punkt)). Matthew J. Driscoll indvilligede i at sende den efterspurgte information.


Punkt 7: Nye projekter for Menota

Af nye (eller nyere) projekter med relation til Menota omtaltes følgende: 1) AVIT-søgninger til Norges forskningsråd om midler til et gammelnorsk tekstkorpus med tilknyttet norrøn metaordbog, herunder søgeværktøjer til Menota. Ansøgningen har fået afslag, men der kommer sandsynligvis nye AVIT-midler til efteråret, så en ny ansøgning kan sendes afsted. 2) Nordforsk-søgning om midler til nordisk ordbogssamarbejde. Dette projekt har ligeledes fået afslag, men der skal laves en ny ansøgning (ikke mindst fordi projektet nyder stor opbakning fra samtlige historisk baserede ordbogsprojekter i de involverede lande). 3) I Karl G. Johanssons redegørelse under punkt 4 var det allerede kommet frem at man har søgt midler til et større projekt til katalogisering af samtlige på svensk grund befindende sig middelalderhåndskrifter hos Riksbankens Jubileumsfond. Ansøgningen er -- som nævnt -- gået videre fra første runde, og det vurderes at der er omtrent 50% chance for at projektet kan realiseres. 4) Boel Lindberg berettede at man som en del af det allerede nævnte folkeviseprojekt i Växjö (se punkt 4) har søgt om midler til et projekt der på længere sigt har som mål at opbygge en nordisk balade/folkevise-portal. Der søges om midler hos Riksbankens Jubileumsfond til to halvtidsstillinger, og det er meningen at projektet senere skal overføres til et biblioteks- eller arkivmiljø. 5) I forlængelse af de af Andreas Vollmer omtalte projekter med base ved Humboldt-Universität zu Berlin har Menota været involveret i en ansøgning til EUs 7. rammeprogram med projektet "ImageGrid" (involverede partnere: Berlin, Potsdam, Sheffield, Reykjavík, Bergen og Oslo.). Man har desværre fået afslag, men der arbejdes på et nyt "preproposal". Efter Andreas' præsentation af det eventuelle "vellum.net" og Matthew J. Driscolls oplysninger om Enrich-projektets delvist sammenfaldende perspektiver, var der enighed om at man i det omtalte preproposal må understrege hvorledes vellum.net adskiller sig fra det sidstnævnte. 6) Projektet "Ars edendi" er ligeledes et projekt som er gået videre til anden runde hos Riksbankens Jubileumsfond. Som nævnt af Roger Andersson (under punkt 4) er Riksarkivet i Stockholm involveret i dette projekt som i givet fald vil blive ledet af Gunilla Iversen og formentlig vil knytte an til Menota.

Odd Einar Haugen rundede punktet af med at berette at der i Norges Forskningsråd satses på hvad man kunne kalde forsknings-infrastruktur, men også mere specifikt på kildekorpora. Her synes Menota naturligvis oplagt. Et muligt menotisk delprojekt kunne således være lemmatiseringen af mellemnorsk materiale. I en eventuel ansøgning vil man kunne gøre opmærksom på lakunen i det norske ordbogsmateriale som netop kunne udfyldes af en sådan mellemnorsk tekstbase.


Punkt 8: Drift af Menota

Karl G. Johansson indledte til diskussion. Han bemærkede at man kan søge midler på i hvert fald tre niveauer: nationalt, internordisk og inden for EU. Hidtil har Menota levet på individuelle projekter af den første type (Vadstena projektet og Menota TVB). Man har forsøgt sig med internordisk finansiering i forbindelse med metaordbogsprojektet, men har hidtil fået afslag. Karl G. Johansson mente dog at internordiske ansøgninger ikke er noget der skal afskrives i fremtiden. Omend man naturligvis heller ikke skal udelukke europæisk finanserede projekter, mente han at der trods alt er bedre muligheder ad de to førstnævnte veje. Han rundede denne del af oplægget af med at sige at vi i Menota måske ikke skal satse så meget på fast driftstøtte -- hvor ønskeligt det end måtte være -- men snarere fortsætte satsningen på finansiering via (større) enkeltprojekter.

Karl G. Johansson opfordrede herefter mere generelt til at der i forbindelse med enhver ansøgning søges om specifikke midler til elektronisk administration (it-personale). Han kom også med forslag til to projekter som man kunne søge midler til på tværs af institutioner i hele Norden. For det første talte han for et større, overordnet Edda-projekt som ikke mindst vil kunne udnytte at en hel del materiale allerede er elektronisk tilgængeligt. For det andet talte han for et fællesnordisk projekt om landskabslovene og bemærkede at der må siges at være et stort behov for et sådant projekt udgavesituationen taget i betragtning.

Bent Chr. Jakobsen spurgte Odd Einar Haugen om hvor meget personale der skal tilstræbes hvis man skal søge om midler til en fast drift af arkivet. Odd Einar svarede at en minimumsbase for driften må være én person på fuld tid, men pointerede at denne person ikke behøver at have til huse ét bestemt sted. Han fortsatte med at slå fast at det imidlertid er overordentlig vanskeligt at søge om midler til en sådan person (der er ikke mange steder at søge om midler til vedligeholdelse af et arkiv, langt lettere at få penge til opbygningen).

Christian-Emil Ore gav Odd Einar Haugen ret i den sidste bemærkning, men foreslog også at centrale personer fra de forskellige uddannelses- og udgivelsesinstitutioner overalt i Norden kunne gå sammen og pointere vigtigheden af et sådant projekt og dermed søge om fællesnordiske midler.

Alex Speed Kjeldsen foreslog at man i stedet for at søge om midler til én person i første omgang kunne dele personen op i brøkdele. Man kunne eksempelvis tilstræbe at en institution fra hvert land (heriblandt eventuelt også rigsarkiver og nationalbiblioteker) bidrager med 25% af årsværket for en person ansat ved den pågældende institution. Dette forslag syntes at vinde genklang i rådet, og det aftaltes at der ved eller før næste rådsmøde rapporteres til det nationale styremedlem om initiativer til afsætning af driftsmidler baseret på en sådan ordning.


Punkt 9: Nye medlemmer - associeret medlemskab?

Ved årets rådsmåde var Landsbókasafn Íslands repræsenteret ved en observatør (Örn Hrafnkelsson). Det er sandsynligt at der inden længe vil komme en formel forespørgsel fra LÍ om egentlig optagelse i Menota. Dette støttes i givet fald af rådet. Odd Einar mente også at man burde tage kontakt til miljøet i Uppsala (både Uppsala Universitetsbibliotek og Institutionen för nordiska språk ved universitetet). Tor Ulset talte for at man også skulle forsøge at involvere Nasjonalbiblioteket i Oslo. Rådet fandt begge forslag gode og gav styret fuldmagt til at gå videre med dem.

I oplægget til punkt 9 fokuseredes der på om der skulle gives mulighed for "associeret medlemskab" for mindre centrale institutioner og miljøer uden for Norden. Bent Chr. Jakobsen spurgte om det overhovedet stod nogetsteds i Menotas vedtægter at der skulle være tale om institutioner beliggende i Norden. Odd Einar svarede at det egentlig ikke var tilfældet. Det blev derefter foreslået at man i stedet for at åbne op for et mindre forpligtende "associeret medlemskab" skulle tillade medlemsskab til projekter (og ikke blot institutioner), et medlemskab som naturligvis vil ophøre ved projektets afslutning. Dette forslag fandt bred tilslutning i rådet som derfor gav styret fuldmagt til at arbejde videre med ændringer i vedtægterne med henblik på muliggørelse af optagelse i Menota på basis af enkeltprojekter.


Punkt 10: Eventuelt

Næste rådsmåde afholdes i Sverige i august eller september 2008. Da ikke alle svenske rådsmedlemmer var tilstede i Reykjavík, aftaltes det at en nærmere udmelding vil følge fra den svenske delegation via Karl G. Johansson.


Værtsskabet bød deltagerne på frokost (sv. lunch), og om aftenen spiste man (på egen regning) på Hótel Óðinsvé.

Reykjavík, 16.10.2007
Alex Speed Kjeldsen

Korrigert 11.08.2008


Tilbake til hovedsiden

Opprettet 01.10.07. Sist oppdatert 26.08.2008. Vevsjef.